Nu er det officielt: prins Harry kommer ikke til at mødes med hverken sin far eller brormand William denne gang. Den ny fastboende californier er i London i dag og de næste par dage for at være til stede ved de såkaldte Invictus Games, som er et sportsstævne for sårede befalingsmænd og kvinder, der konkurrerer i diverse sportsgrene.
Men det er ingen hemmelighed, at prinsen nok gerne havde set, at hans far, kong Charles kunne afsætte bare en halv times tid til ham, som det lige kunne nå at blive til, sidst Harry var i London i februar.
Her rejste han over på egen foranledning, da nyheden om hans fars kræftsygdom blev offentliggjort. Men det blev som sagt kun til en halv time dengang, hvorefter prins Harry tog alenbe tilbage til sit hotel og rejste tilbage dagen efter.
Prins Harrys få tilbageblevne protektioner er bla. Invictus Games, som han i disse dage overværer. Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Ikke noget hjerteligt gensyn ligefrem, og han nåede heller ikke forbi sin bror William med hvem, det siges, at han har et endnu mere anstrengt forhold til.
Prins Harrys talsmand udtaler til flere engelske medier, at "prinsen er fuld af forståelse for sin fars royale pligter og stramme kalender". Selv om den aldrende konge først lige nu er tilbage "på arbejde", som i dag onsdag indbefattede et møde på Buckingham Palace og i morgen står programmet på en uformel have-komsammen på slottet Windsor.
Og heller ikke denne gang ønsker storebror William at mødes med sin lillebror. Han og hans kræftsyge kone, Kate, er stadig utrolig skuffede og sårede over de meget hårde ord og beskyldninger, som kom frem i Harrys bestseller-selvbiografi "The Spare".
Fru Meghan er ikke med sin mand i London, men parret drager med deres to børn til Nigeria senere på ugen.