Flere danskere har i dag problemer med ludomani drevet af online-pengespil med mulighed for en hurtig gevinst.
Nutidens udfordringer med ludomani var der formentlig ikke særlig mange, der skænkede en tanke, da landets politikere i 1948 vedtog tipsloven og gjorde pengespil på fodbold lovligt.
Loven førte til, at den første tipskupon så dagens lys for nøjagtig 75 år siden - den 8. maj 1949 - på den såkaldte Tolver.
Tolveren, hvor danskerne skulle forsøge at gætte udfaldet af 12 fodboldkampe, blev straks en succes.
Det var idrættens organisationer, der pressede på for at få tipning til Danmark, da idrætten så det som en mulighed for at få del i overskuddet fra tips-omsætningen efter blandt andet svensk forbillede.
Behovet for at få tilført penge efter Anden Verdenskrig var stort i dansk idræt på grund af nedslidte faciliteter og et stærkt stigende antal medlemmer.
Det fortæller journalist og forfatter Nicolaj Truelsen, der onsdag udkommer med bogen "Tips til jeg dør".
- Idrætten orkestrerede en af Danmarkshistoriens mest veludførte lobbykampagner for at få tipning indført.
- Idrætten kunne nok godt fornemme, at det ville være svært at få penge direkte fra finansloven i en tid, hvor der helt generelt var mange ting, der skulle genopbygges efter krigen.
- Så i stedet for at bede politikerne om penge, kunne idrætten bare pege på Sverige og sige: "Vi er med på, at I ikke har pengene, men det kan I hurtigt få, hvis I gør som svenskerne og indfører tips," siger Nicolaj Truelsen.
Selv om der dengang var en vis tøven i visse politiske kredse, så blev tipsloven vedtaget og muliggjorde tipning på fodbold.
- Der var en frygt for, at det kunne føre til, at danskere kunne få lyst til hasardspil - såsom roulette.
- Argumentet for at lovliggøre pengespil på fodbold var, at det var et vidensspil, der krævede fordybelse, mens hasardspil er rent held.
- Samtidig var tipning en proces, der ofte foregik over en hel uge, hvor man skulle hen for at indlevere sine nøje udvalgte tipstegn, forklarer Nicolaj Truelsen.
Tipskuponen voksede sig stor, og mere end halvdelen af danskerne havde ti år senere prøvet at tippe, viste meningsmålinger.
I 1975 blev tipskuponen udvidet fra 12 til 13 kampe, og DR var med til at gøre folkesporten endnu mere populær i programmet Tipsfodbold, der i 1978 skiftede navn til Sportslørdag. Og fra 1992 til 1999 gik under navnet Tipslørdag.
Statens monopol på pengespil begyndte i disse år at blive truet af udenlandske spiludbydere.
Nicolaj Truelsen fortæller, at sønderjyderne eksempelvis begyndte at spille lotto syd for grænsen i Tyskland, hvilket var en af årsagerne til, at lotto blev indført i Danmark i 1988.
Igen pressede idrættens organisationer på for at få flere penge fra den voksende pulje af tips- og lottomidler.
Frem til 1992 skulle Folketinget godkende alle nye spil, men herefter fik Danske Spil - dengang Tipstjenesten - lov til etablere nye spil uden politikernes godkendelse.
Tipskuponen fik i disse år en del konkurrenter. Blandt andet Oddset, hvor danskerne nede i den lokale kiosk kunne sætte deres penge på en række begivenheder i de enkelte fodboldkampe.
Internettets udbredelse i 1990'erne accelererede udviklingen med nye spil og endnu flere spiludbydere, så danskerne i dag kan satse penge på få sekunder, hvis de får en pludselig indskydelse.
I reklameblokkene på tv forsøger Danske Spil og de øvrige spiludbydere samtidig at lokke seerne til at spille.
Den frygt, som enkelte politikere havde tilbage i 1948 omkring hasardspil, var måske ikke helt forkert.
Nicolaj Truelsen ser et paradoks i udviklingen, men han noterer sig samtidig, at der er kommet politisk fokus på problematikken.
- Det er en gordisk knude i forhold til Danske Spil. På den ene side er man en del af et liberaliseret marked og skal tjene et overskud til sine ejere, som er staten og idrætten.
- På den anden side skal man helst ikke spille for meget hos dem, fordi det kan bidrage til spilleafhængighed, som ingen ønsker, siger forfatteren.
/ritzau/