Opdatering: Politiet oplyser tirsdag eftermiddag på X, at pigen er fundet i god behold.
Politiet efterlyser en 14-årig pige fra Silkeborg, der sidst er set mandag aften.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
. Vi efterlyser pige på 14 år fra Silkeborg. Hun beskrives som pige, 170 cm, afbleget, skulderlangt, blond hår. Grå lysstribede bukser og sort jakke. Barberet hak i bryn over ene øje. Hun er sidst set mandag aften i Silkeborg, lyder det i efterlysningen.
Politiet oplyser til Ritzau, at man ikke mistænker, at der er sket en forbrydelse, men at man gerne vil sikre sig, at hun er i god behold efter at have været væk i cirka 16 timer.
Det er den 14-åriges forældre, der har meldt hende savnet.
Den 14-åriges mor fortæller til B.T., at pigen mandag eftermiddag blev taget for butikstyveri og anholdt.
- Omkring klokken 18 blev hun frigivet, efter at politiet har haft kontakt med det, de troede var hendes far, men det er hverken mig eller ham, de har snakket med. Og vi har ikke hørt fra hende siden, siger den 14-åriges mor til B.T.