Her er de to klubbers vej til aftenens finale på Wembley i London:
* Borussia Dortmund
- Holdet vinder gruppe D med fire sejre, to gange uafgjort og ingen nederlag i det, der ellers bliver kaldt dødens pulje med Real Madrid, Ajax og Manchester City.
- I 1/8-finalen møder Dortmund ukrainske Shakhtar Donetsk og efter 2-2 i Ukraine vinder Dortmund 3-0 på hjemmebane i returkampen og dermed 5-2 samlet.
- Et drama udspiller sig i kvartfinalen mod spanske Malaga. Den første kamp i Spanien ender 0-0, og Dortmund er i returkampen bagud 1-2, da uret runder de 90 ordinære minutter. Men to scoringer i overtiden sender sensationelt Dortmund videre.
- Angriber Robert Lewandowski leger enmandshær i semifinalen og scorer alle fire mål, da Dortmund hjemme vinder 4-1 over de spanske favoritter fra Real Madrid. Så kan Dortmund lige akkurat leve med 0-2-nederlaget i Madrid i returkampen.
* Bayern München
- Holdet vinder gruppe F med fire sejre, en uafgjort og et nederlag foran Valencia, hviderussiske Bate Borisov og franske Lille.
- Det er lige ved at gå galt i 1/8-finalen mod Arsenal, selvom Bayern vinder første kamp i London med 3-1. Bayern taber returkampen 0-2 og går kun videre på reglen om flest scorede udebanemål.
- I kvartfinalen udspiller Bayern de italienske mestre fra Juventus. Bayern vinder to gange 2-0.
- Bayern går målamok i semifinalen mod ellers mægtige FC Barcelona, som får en ordentlig øretæve. Bayern vinder først hjemme med 4-0 og ydmyger spanierne yderligere med 3-0 i Barcelona.
/ritzau/