Lise Müller er næstformand i SF. Hun er uddannet sygeplejerske og blev kendt i offentligheden, da en facebookopdatering om dårligt arbejdsmiljø førte til en samtale med hendes øverste chef. Lise Müller er i dag tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun har tidligere siddet i regionsrådet og arbejder i dag halv tid som sygeplejerske og halv tid som politiker.
SOM SYGEPLEJERSKE bliver man glad, når man hører og læser at dette års finanslov er en velfærds-gavebod, for der har altså været temmelig mange år i streg med kun udsigter til at skulle spare. Alene på sundhedsområdet er udfordringerne nu så store, at jeg ofte er tilbøjelig til ikke at ville indlægge en ældre medborger, fordi jeg simpelthen ikke tror på, at hun kan holde til tempoet på hospitalet, eller hvor jeg hører om små og store fejl, der kun sker, når der er for meget fart på. Derfor er frustrationen til at tage at føle på, når man opdager, at regeringen igen forsøger at spinne det til noget, det ikke er. Det er ikke en gaveregn, det er en våd klud i ansigtet på de mange, der bruger og er afhængige af vores kernevelfærd og de mange, der skal levere den.
HELT KORT kan det siges, at væksten i det offentlige forbrug i årets finanslov er på 0,4 %, mens demografiens vækst stiger med 0,65 %. Allerede der er der et gab. Der er simpelthen underfinansiering med helt åbne øjne. Når man så lægger det oveni det gab, der er skabt bare gennem de sidste tre år, så beløber det sig til ca. 5 mia. kr. Fem milliarder kroner! Som mangler for at finansiere behovene, der følger med flere børn og flere ældre. Pengene til vores velfærd har altså ikke fulgt med befolkningsudviklingen og gør det stadig ikke.
Over de seneste 10 år er der skåret 6 millioner hjemmehjælpstimer. Det betyder ældre, der har fået frataget hjemmehjælpen, rengøringen, badet, den personlige hygiejne, eller hvad de nu har haft brug for. Vel at mærke samtidig med at antallet af ældre er steget. Vi er nået et niveau, hvor en fjerdedel af alle adspurgte tilkendegiver, at de ikke tror, at den offentlige sektor kan tilvejebringe dem værdige tilbud, når de bliver gamle.
KOMMUNERNES ØKONOMI er virkelig trængt. Med de nye opgaver, alene indenfor sundhedsområdet, så burde de foretage massive investeringer i uddannelse og udvikling. De overtager nemlig allerede nu meget komplicerede opgaver fra regionerne, og de er slet ikke klar. Kigger man på kommunerne rundt omkring, så er de på vej ud i sparerunder, der er meget massive. Halsnæs kommune skal fx spare 70 mio. kr. men også mange andre steder skal de ud at finde penge.
Regeringen lader forstå, at sundhedsvæsnet er deres store prioritering, men den økonomiaftale, der blev indgået i juni, betyder, at regionerne bare for 2019 skal spare ca 650 mio kr. De penge, der blev givet ifm aftalen var lige nok til at dække nye stigninger i medicinudgifter. Og ikke nok med det: Først skal regionerne nu fastlægge budgetter og fyre ansatte, hvorefter de får lidt ekstra penge fra regeringen, der alle er båndlagte til særlige ting, hvorved de skal ud at ansætte. Kan du se absurditeterne?
Omlægningen af sundhedsvæsnet kræver ressourcer, og det kræver også ressourcer at gøre det rigtige første gang. Lige nu virker det som om, det mange steder er sådan, at den ene hånd knap ved, hvad den anden gør. Tingene bliver i mange tilfælde gjort fortravlet. Tempoet er simpelthen blevet for højt. Man kan ikke skabe den kontinuitet og den relation, der burde være udgangspunkt for ethvert møde i sundhedsvæsnet. Også i kommunerne slås de med problemer med kontinuitet. Der har de for mange vikarer. De ældre og syge oplever manglende kontinuitet, der giver utryghed, fejl og dårlige oplevelser.
HVAD DER GØR MIG allermest rasende og afmægtig er, at det igen lykkes regeringen at få hele pressekorpset til at synge med på sangen om, at det er en gavebod. Nej, det er det ikke. Det svarer til at sætte mig til at slå græsplænen og påstå, at det er en gave. Fri mig venligst for den slags gaver.
Hvis regeringen ikke vil følge med befolkningstilvæksten, så bør den i det mindste fremlægge et forsøg på at vise, hvordan vi så skal tilrettelægge en offentlig sektor med et velfærdssamfund, som stadig kan bevare både det retfærdige, det dannende og det fælles. Som stadig kan fordele og omfordele og sikre høj grad af tryghed og lighed.
Lige nu virker det som om, regeringen har besluttet at skyde sundhedsvæsnet i sænk, sammen med resten af den offentlige sektor, og bare venter på, at borgerne vælger det offentlige tilbud fra.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.