Ved middagstid søndag, da valget til EU-Parlamentet havde været i gang i tre timer, lå valgdeltagelsen stort set på niveau med valget i 2009. Endda en lillebitte smule under.
Klokken 12 havde 20,40 procent af vælgerne stemt. Ved valget i 2009 havde 20,46 procent stemt på samme tidspunkt.
Det viser Ritzaus rundspørge hos kommuner og valgsteder med i alt 403.571 vælgere.
Fra morgenstunden lå valgdeltagelsen lidt højere end sidst, fordi mange vælgere har valgt at brevstemme. Men efter få timer havde deltagelsen jævnet sig.
Professor Kasper Møller Hansen vurderer, at vælgerne herhjemme har fået øjnene op for, at det er let at brevstemme, og at man godt kan brevstemme, selv om man ikke ligefrem er bortrejst på valgdagen.
Men det er usikkert, hvad de mange brevstemmer kommer til at betyde for den samlede valgdeltagelse, når valgdagen er omme.
Denne gang stemmer vælgerne samtidig med valget til EU-Parlamentet også om et ja eller nej til dansk tilslutning til den europæiske patentdomstol.
Ved valget i 2009 blev der samtidig holdt folkeafstemning om en ændring af tronfølgeloven, så tronen går i arv til kongefamiliens ældste barn uanset køn.
Det er muligt, at denne afstemning har kunnet trække flere vælgere af huse end patentdomstolen.
Valget til EU-Parlamentet foregår søndag i 21 af de 28 medlemslande, mens der siden torsdag allerede er stemt i syv andre lande, heriblandt Storbritannien.
Herhjemme skal vælgerne vælge 13 danske repræsentanter til parlamentet.
Ved valget i 2009 endte valgdeltagelsen herhjemme på 59,5 procent mod en gennemsnitlig stemmeprocent i hele EU på 43 procent.
Danmark markerede sig på en femteplads efter en række lande, hvor valgdeltagelsen er højere, fordi det er lovpligtigt at stemme ved valg.
Men interessen i EU lå på et temmelig lavt niveau. I lande som Tjekkiet, Polen og Slovenien deltog under 30 procent af vælgerne i 2009, og i Slovakiet var deltagelsen helt nede på under 20 procent.
/ritzau/