Danmarks Statistik

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Rigsstatistikerens klumme af Jørgen Elmeskov:

Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene.

Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne. I en overenskomstsammenhæng er der derimod som regel fokus på lønstigninger for de enkelte medarbejderkategorier. Danmarks Statistik har tidligere på året offentliggjort analysen Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, der belyser udviklingen i beskæftigelsen og medarbejdersammensætningen i kommunerne, staten og regionerne. Den er også relevant i denne sammenhæng.

Blandt andet for at kunne lave nogle bedre historiske sammenligninger af lønnen har Danmarks Statistik sat et arbejde i gang med at udvikle et nyt og supplerende lønindeks. Det vil stadig være et lønindeks med dækning af hele økonomien, men i modsætning til det nuværende indeks vil det nye indeks i videst muligt omfang filtrere sammensætningseffekter ud. Det nye indeks vil dermed bedre belyse det, der diskuteres i en typisk overenskomstforhandling. Vi arbejder med det nye indeks og forventer at have det klar inden udgangen af 2018.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.