Det er gået helt galt i det lille hjem.
Hvorfor skuespilleren Daniel Baldwin (lillebror til Alec Baldwin) vil skilles fra sin kone er tydelig. Skilsmissebegæringen skærer det ud i pap.
"Hun slog mig to gange i hovedet og en gang i ansigtet."
"Joanne truer med at slå mig ihjel med en kniv og advarer mig om, at hun vil slå mig ihjel på et tidspunkt. Foran vores børn."
"Der er så mange episoder af vold og dødstrusler, at de ikke kan tælles."
Listen over de overfald og trusler, Daniel Baldwin har været udsat for, er så lang, at det ikke er svært at forstå, hvorfor han frygter for sin og børnenes sikkerhed.
Frygten fik i sidste ende Baldwin til at indgive en skilsmissebegæring, og samtidig søge om polititilhold mod hans utilregnelige kone, skuespilleren Joanne Smith.
Joanne Smith drikker ifølge Baldwin så heftigt, at hun ofte får black outs. Det er de i øjeblikke frygten for hende er størst, indrømmer han.
Han behøver dog ikke være bange for hende de næste par dage. Hun brød nemlig polititilholdet i går og kommer formentlig tidligst ud næste onsdag..
Se skilsmissebegæringen her.