USA's centralbank beholder sit program om opkøb af obligationer, siger banken i en pressemeddelelse efter et vigtigt udvalgsmøde.
Banken opkøber for omkring 85 milliarder dollar amerikanske obligationer om måneden.
Usikkerhed om programmet, der blev iværksat i september i fjor, har på det seneste skabt usikkerhed på mange børser, herunder den danske.
I meddelelsen fra centralbanken er der ingen antydninger af, hvornår opkøbene kan drosles ned.
Til gengæld skruer banken en smule ned for sin vækstprognose for USA i 2013.
Prognosen har hidtil været en vækst på 2,8 procent, men nu mener bankens økonomer, at væksten bliver på mellem 2,3 og 2,6 procent.
Inflationen ligger til at blive på mellem 0,8 og 1,2 procent i år. I en prognose i marts vurderede centralbanken, at inflationen ville blive mellem 1,3 og 1,7 procent.
I pressemeddelelsen siger centralbanken, at økonomien i USA fortsat vokser, omend i moderat tempo.
Truslerne mod væksten er taget noget af, men, siger banken, nedskæringer i de offentlige udgifter er med til at holde den økonomiske vækst tilbage.
/ritzau/AFP