Udenlandske medier har sat spot på den danske håndtering af coronapandemien, efter at forskere fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut har udviklet verdens mest komplette overvågning af virussen. Det skriver Videnskab.dk.
- Alles øjne er rettet mod Danmark i øjeblikket, siger Kristian G. Andersen, der er professor i immunologi og laboratorieleder i Californien til en artikel om den danske strategi bragt i det amerikanske magasin Sciencemag.
- En massiv virus-sekventeringsindsats har gjort det muligt for Danmark, et land med 5,8 millioner indbyggere, at spore spredningen af nye COVID-19 varianter tættere end noget andet land i verden, står der i artiklen ifølge Videnskab.dk.
Også internationale medier som New York Times, Reuters og Washington Post har berettet om den danske strategi.
På baggrund af de mange gensekventeringer har forskerne for eksempel kunnet forudsige, hvor hurtigt den mere smitsomme britiske variant B.1.1.7. ville sprede sig, efter at den kom hertil.
Særligt en forsker er central i indsatsen, som nu bringer den danske overvågningsstrategi i alverdens medier.
En guldgrube
Mads Albertsen, der er professor og leder af Albertsen Lab på Aalborg Universitet, tog for snart et år siden initiativ til at lave en fuldkommen kortlægning af de virusvarianter, der er i omløb.
Mads Albertsen er manden bag den danske forskningsindsats (Foto: Ritzau Scanpix)
- Jeg sad og så det pressemøde, hvor Mette Frederiksen sendte os hjem i marts, og så tænkte jeg, at vi kunne gøre en forskel, for min gruppe er vant til at analysere tusindvis af prøver ad gangen, siger Mads Albertsen, der er professor på Aalborg Universitets Institut for Kemi og Biovidenskab, til Videnskab.dk.
I dag gensekventerer forskerne fra Aalborg Universitet sammen med forskere fra Statens Serum Institut dagligt virus fra 1.000 positive coronaprøver.
Ikke bare i øjeblikket, men også på sigt bliver de danske data en guldgrube, forudser Mads Albertsen.
- Det her bliver et unikt datasæt til at forstå, hvordan en virus udvikler sig i en population, og hvordan forskellige varianter blomstrer op og bliver formindsket over tid, siger han og tilføjer:
- I øjeblikket ser vi fremad og bruger dataene til at forudsige, hvordan smitten spreder sig. Men på sigt kan det blive en historisk ressource, som man kan bruge til at beskrive en pandemi.
Frit tilgængelige
De danske data bliver lagt ind i en international database og er frit tilgængelige for forskere fra hele verden.
Statens Serum Institut (SSI), der står i spidsen for den nationale overvågning og arbejder tæt sammen med forskerne fra Aalborg Universitet, bliver også tit kontaktet af udenlandske journalister og forskere.
- Vi får mange henvendelser. I går havde vi CNN på besøg. Det skyldes, at vi er det land i verden, der procentvis sekventerer flest prøver i forhold til antal indbyggere, og vi tester også mere end de fleste andre, siger Anders Fomsgaard, der er overlæge og forsker på SSI, til Videnskab.dk.
De mange gensekventeringer og test er ikke den eneste grund til, at udlandet er opmærksomme på den danske indsats, tilføjer han.
- Det er også, fordi vi dagligt bruger dataene aktivt sammen med SSI's epidemiologer og myndigheder som Styrelsen for Patientsikkerhed, at det virkelig slår igennem, siger Anders Fomsgaard til Videnksab.dk og fortsætter:
- Vi har været i stand til at overvåge nøje, inddæmme og forudsige, at den britiske variant B.1.1.7 ville tage over, efter at den kom til Danmark i flere omgange. Det sagde vi allerede for en måneds tid siden, og nu kan vi se, at det sker.«