Af Anne Pihl Rasmussen og Silke Bock - anpi@avisen.dk, sibo@avisen.dk

Politikere forsøger i disse dage at forhindre frikirken Faderhuset i at overtage Ungdomshuset i København. Men Faderhuset leder, Ruth Evensen, overgiver sig aldrig. Hun er kvinden bag Faderhusets køb af Ungdomshuset, og hun er både stædig, stærk og handlekraftig. Når politikere i disse dage kommer med kreative løsninger for at bevare Ungdomshuset, er det Ruth Evensen, de er oppe mod. Mens Faderhuset har udviklet sig til en menighed med sekteriske træk, har Ruth udviklet sig til en kvinde, der vajer stålsat i strid modvind.

Hot frikirke
Spoler man tiden tilbage til Faderhusets begyndelse for 16 år siden, var Ruth Evensen kun en markant præstekone. Faderhuset var Københavns hotteste frikirke, og når kirken holdt gudstjenester var lokalerne på Nørrebro så fyldte, at folk stod ude på gaden. Ruths mand Knut Evensen var præst. Han var en stor, varm bamse med kærlige øjne, stilfærdig humor og tid til at lytte. Faderhuset var en kirke, hvor folk dansede, viftede med armene, kastede sig på knæ, græd og lo. Menigheden havde et godt ry. Andre kirker beundrede dens kreative missionstiltag: En kristen frisørsalon, hvor kunderne blev inviteret med i kirke. Et gigantisk modeshow med bibelord på bannere. Børnecafé og en kristen friskole Samuelsskolen, der nu er lukket af myndighederne.

Men mere end noget andet gik folkene i Faderhuset op i omsorg og rådgivning. De etablerede gratis samtaleterapi, og mennesker i hobetal bookede tider. De havde brug for, at nogen lyttede, at nogen elskede dem, og at nogen hjalp dem videre. Faderhuset gjorde det hele, og Knut Evensen stod i front. Som kaptajn på en kærlighedsbåd.

Ruths plan
Nogle år senere ændrer noget sig i Faderhuset. Ruth Evensens effektive temperament overskygger i gemalens, og det mærkes i menigheden. Mens Knut lytter, sætter Ruth sig mål. Og hun stopper ikke, før målene er nået.
Hendes energi er enorm. Ruth Evensen er stærk og skaber en tryllekreds af handlekraft omkring sig. Ingen i Faderhuset behøver selv at udtænke meningen med deres liv, for Ruth Evensen kender den. Hun har både en plan for menigheden og for alle dens medlemmer. De fleste i Faderhuset ønsker så brændende hendes accept, at de vil gå langt for at få den. For eksempel får familien Evensen gjort rent og lavet mad af en frivillig fra menigheden, der ikke får løn.
Guddommelige visioner

I 1998 får Ruth Evensen en vision om, at hun skal være præst i Faderhuset. Hendes mand, der hidtil har været præst, bliver skoleleder på den kristne friskole Samuelskolen, mens Ruth Evensen går i gang med at reformere kirken.
Nu skal det være slut med tårer i spandevis og rådgivning i timevis. Medlemmerne har længe nok ligget som ammebørn ved brystet. Nu skal de vænnes fra. Menigheden og fællesskabet har hjulpet dem. Nu er det tid til at yde, lyder det.
En del forlader drypvis kirken. Nogle af rådgiverne vil ikke acceptere den ændrede tone, andre vil ikke have Ruth Evensens indblanding i deres valg af uddannelse og partner. Alene i 2001 forsvinder ialt 60 medlemmer, men det skræmmer ikke pastor Ruth. Hun vil hellere have en samlet menighed af mennesker, som virkelig vil, end en sløset flok omkring sig. Ruth Evensen smider samtidig dem ud, der efter hendes mening er oprørske.

Høj musik
Om søndagen mødes de få trofaste til en gudstjeneste, som tager pusten fra de fleste. Musikken er høj. Der er band, skrig og skrål. Folk falder om i ekstase, og der bliver uddrevet påståede dæmoner af mennesker, som ønsker hjælp. »I Jesu navn« bliver der råbt.
Folk opfordres til at donere penge til menighedens projekter. Ind imellem lader Ruth kurvene gå rundt flere gange, hvis folk ikke giver nok. Rygter begynder at sive om, at folk bliver fravristet deres penge, så de er nødt til at bo i Faderhusets kollektiver for at klare sig.
Menigheden lukker sig mere om mere om sig selv og fjerner sig fra omverdenen. Faderhuset ser sig selv i opposition til resten af samfundet, som endnu ikke har fundet frelse. Alderen i menigheden begynder også at falde. Mange ældre stopper, mens de unge og entutiastiske tager over.

Ruth Evensen får sammen med sin niece Kristina Djarling udkommanderet alle til mission. Både de generte og de modige. Blandt andet på Strøget i København prædiker Kristina Djarling et budskab om himmel og helvede, mens de generte står i baggrunden og synger sange med løftede hænder. Kritiske forbipasserende får Guds kærlighed at føle, hvis de kommer med tilråb. »I Jesu navn uddriver jeg oprørsdæmonen af dig«, skriger Kristina Djarling.
Samtidig begynder andre kirker i området omkring Nørrebro at slå alarm. De bliver opsøgt af folk fra Faderhuset, som har givet alle deres penge og ejendele væk for at tilfredsstille Ruth Evensens krav om overgivelse. Desuden lider mange af dem af angst. De hører Ruth Evensens kommandoer inde i hovedet og bliver bange for, om hun har haft ret. De klager over hjernevask, opsøger psykologer, psykiatere og nogle af de rådgivere som for længst har forladt Faderhuset.

Isoleret fra omverdenen
I dag bliver der stadig danset til gudstjenesterne i Faderhuset, hvor Knut Evensen er tilbage på prædikestolen. Varm og venlig som før. Men menigheden har smækket dørene i for omverdenen. Ruth Evensen har de seneste uger skiftet titlen som pastor ud med supervisor for menigheden. Hun er nu Faderhusets åndelige vejleder. Gudstjenesterne annonceres ikke offentligt, og menigheden taler ikke med pressen. Den del sørger Ruth Evensen for. Lige nu har hun travlt, for slaget om Ungdomshuset er igang. Det er en kamp, Ruth Evensen har tænkt sig at vinde.

Artiklen er baseret på samtaler med tidligere medlemmer, sympatisører og iagttagere af Faderhuset.
Ruth Evensen har flere gange afslået at medvirke i et interview.