Umiddelbart ligner det en umage sammensætning. Unge kvinder med ring i næsen og blåt hår og ældre mennesker på et plejehjem.
- I de unges verden er de ældre bare nogle gamle mennesker, der sidder på et plejehjem. Og de unge er jo bare nogle ballademagere, der har blåt hår og ring i næsen, siger Lisette Kaas.
Men de to grupper har alligevel meget til fælles, fortæller 48-årige Lisette Kaas. Hun er linjeleder på produktionshøjskolen i Brøndby og bag står projektet 'Skønhedspigerne'. Her giver unge fra en produktionsskole manicure, håndmassage og skønhedsbehandlinger til ældre på et nærliggende plejehjem.
I 2009 fik Lisette Kaas idéen til Skønhedspigerne. Nu modtager hun Fællesskabsprisen 2017 for sit projekt.
- Mange af de her unge har ondt i livet - men når de opdager, at de gør noget, andre bliver glade for, så får de en pause fra deres eget liv og tilsidesætter sig selv. De lærer, at "jeg er ikke vigtigst, det er den ældre". Og så lærer de omsorg for andre mennesker, siger Lisette Kaas.
Lisette Kaas har haft projektet siden 2009.
Hver anden fredag vandrer Skønhedspigerne fra Produktionshøjskolen i Brøndby de 200 meter, der er fra skolen, til Ældrecenter Nygårds plads.
Her kan de ældre plejehjemsbeboere få en manicure, en håndmassage, rettet øjenbryn eller farvet øjenvipper af de unge 16-25-årige, der går på produktionsskolen.
Men trods navnet har 'Skønhedspigernes' barndom og ungdom ikke nødvendigvis været så skøn.
De er en gruppe unge mennesker, der typisk står over for problemer i deres egen hverdag med fysiske og psykiske diagnoser, har en konfliktfyldt barndom med i bagagen og kan ikke gå den lige vej igennem uddannelsessystemet.
De er jo bare mennesker
Da Lisette Kaas først præsenterede idéen om Skønhedspigerne tilbage i 2009, regnede spørgsmålene fra de unge ned over hende.
- Hvorfor skal jeg hjælpe den ældre? Det giver ingen mening. De er gamle, og jeg kender dem jo ikke, sagde de til Lisette Kaas.
- Men det er jo bare mennesker. De er bare blevet gamle. Det bliver vi også en dag. Og vi gør noget godt for andre, som har brug for os, tilføjer hun selv.
Så Lisette Kaas valgte at starte projektet i sin tid. Dels fordi de unge trængte til at komme ud og lave noget, der var tættere på det virkelige arbejdsliv, men i højere grad for at lære at nære omsorg for andre mennesker.
Kan lære af ældres livserfaring
Og især omsorg for mennesker, der ikke ligner dem selv udadtil, men som har en erfaring med sig, har været nøglen i projektet.
- De ældre er jo sårbare, ligesom de unge er. Men når man er et ungt mennesker, så måler man sig med hinanden og sætter nogle barrierer op. Dem har de ældre ikke på samme måde. De ældre har til gengæld noget livserfaring, de kan give videre, siger Lisette Kaas.
Udover at de unge udvikler sig meget, og der skabes en kontakt og et fællesskab mellem de to parter, så kan sygeplejerskerne også mærke forskel på de ældre.
Efter en behandling, hvad end det er negle, øjenbryn eller massage, går de derfra med en særlig velvære. Sågar får nogle skruet ned for medicinindtaget efter et skønhedsbesøg.
De udfordrede unge kan gå på produktionsskolen i op til et år. Når året er omme, skal de videre i udredning, i uddannelse eller job. To måneder inde i forløbet, er de klar til deres første møde med plejehjemmet.
Nogle af pigerne er mere klar end andre.
- Der er hele tiden udfordringer på projektet, og man ved aldrig, hvilke der kommer i spil. Det handler om at møde dem i øjenhøjde, og så gælder det om at italesætte, at det er en holdopgave at hjælpe de ældre.
