Unge mænd amok i trafikken: Tæskede lastbil i narkorus

Krimi
(Foto: Foto: Ritzau Scanpix/modelfoto)

To mænd gik amok og bankede løs med knojern på en lastbil efter en noget utraditionel kørsel.

Torsdag eftermiddag blev en lastbil overfaldet med knojern på motorvejen mellem Aabenraa og Haderslev. Det skriver Jydske Vestkysten.

En personbil overhalede en lastbil og bremsede derefter hårdt op uden grund. Lastbilen påkørte bilen bagfra, og det fik føreren af bilen til at stige ud og true chaufføren med et knojern.

Den 26-årige slog derefter på lastbilens dør med knojernet. Men en 18-årig medpassager i bilen ville også være med, og han slog ligeledes lastbilens dør med et knojern.

Da politiet anholdte den 26-årige mand, var han påvirket af en cocktail af kokain, cannabis og benzodiazepiner. 

Begge mænd er nu sigtede i sagen.

Lastbilschaufføreb var uden skyld.