Reklamen med rockerne, der er tøsede uden alufælge på bilen,er rigtig dårlig, synes 9. klasse på Græsted Skole. Men til gengæld kan de godt lide DSB-reklamerne, fordi de er god underholdning.
»De siger ikke: "Køb det her i dag!" Det er mere noget med, at det er hyggeligt ... men det er selvfølgelig også en måde at brande sig selv på,« siger Luka fra 9. klasse i Græsted med opbakning fra klassekammerat Christopher.
Luka og Christopher lever ligesom andre danske unge i en verden fyldt med reklamer. Og hele deres verdensbillede og identitet er skabt i denne kommercielle verden, forklarer Sophie Esmann Andersen, der er ph.d-studerende i ungdomskultur og branding ved Handelshøjskolen i Århus.
»De unge er selv herre over deres liv og lader sig ikke styre af reklamer. Men de kan heller ikke undgå reklamerne. Vi har ikke så mange andre alternativer end kommercielle tegn fra reklamer og brands til at bruge som symboler til at fortælle andre, hvem vi er,« siger Sophie Esmann Andersen.
De unge er glade for reklamer. Faktisk så glade, at kun tre procent af de 12- til 16-årige ønsker færre reklamer i for eksempel computerspil, hvis det kan betyde, at spillet bliver dårligere. Men hele 41 procent vil gerne have flere reklamer, hvis det kan give flere penge til at forbedre spillene.
»Reklamer er helt klart en del af de unges hverdagsliv og hverdagssprog. Slogans og sjove ting bliver en del af deres kultur,« siger Birgitte Tufte fra handelshøjskolen i København, hvor hun arbejder børn som forbrugere.
En om er
Ifølge hendes kollega fra Århus, Sophie Esmann Andersen, kan vi lige så godt acceptere, at de unge lever i et reklameunivers og henviser til reklamer, ligesom de voksne generationer længe har talt om musik, litteratur eller teater.
»Tag for eksempel Tuborgs reklame: "Det en OM er", som folk går rundt og siger,« forklarer Sophie Esmann Andersen.
Og det kender Luka og Christopher fra Græsted Skole godt til.
»Lige for tiden går vi og siger: "Du ligner en million" som i Ikea-reklamen,« fortæller Luka.