Stella Møller-Kristensen fra København har forladt folkeskolen for længst. Men hun har stadig store faglige problemer - derfor læser hun nu dansk og matematik på en voksen uddannelse for at klare sig senere i uddannelsessystemet.

Og hun er langt fra alene. Hvert år må 12.000 unge under 25 tilbage tilbage på skolebænken for at lære helt basale færdigheder i for eksempel dansk og matematik, skriver Berlingske Tidende. De unge lærte nemlig så lidt i Folkeskolen, at de ikke har evnen til at tage en uddannelse. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der vurderer, at det årligt koster samfundet 180 millioner kroner at få de unge tilbage på skolebænken.

Adm. direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen betegner situationen som katastrofal og foreslår, at folkeskolen i højere grad skal kunne dumpe eleverne, så de i princippet kan blive i skolen til de er 18 år.

"Der er slet ingen tvivl om, at der er tale om et svigt fra folkeskolens side. Jeg er helt opmærksom på, at der i mange af disse situationer er andre problemer i familien osv., men det ændrer ikke på, at når en lærer spotter, at en elev begynder at sakke bagud, så må folkeskolen tage fat om disse elever," siger han til Newspaq.

Men det er skoleledernes formand, Anders Balle, langt fra enig i. Han vil ikke lade eleverne gå om. Ifølge ham vil der altid være elever, der er mere motiveret for at lære end andre, og derfor er problemet et samfundsproblem, hvor alle parter skal være med til at løfte opgaven.

"Folkeskolen alene kan ikke klare det. Derfor skal vi styrke samarbejdet mellem erhverslivet, de socialemyndigheder, forældrene og skolen. Forældrenes holdning til skolen er helt afgørende for børnenes udbytte af at gå i skole," siger Anders Balle til Newspaq.

Han har foreslået undervisningsministeren at problemet skal gøres til et nationalt indsamtsområde.

"Hvis ikke hele samfundet bakker op omkring børnene og skolegangen, så kan vi ikke nå målet om at 95 provent skal have en ungdomsuddannelse," siger han til Newspaq.