Unge spækker sproget med engelske ord. Sådan lyder en udbredt opfattelse om, at det danske sprog er på notorisk nedtur.

Men faktisk bruger hverken unge eller gamle særlig mange ord, som er lånt fra engelsk, til hverdag. Og hvis man fraregner ordet okay , står det stort set lige i unge og gamles brug af engelske ord.

Det viser en undersøgelse, som er foretaget af sprogforsker Marianne Rathje, Dansk Sprognævn. Hun er selv overrasket over resultatet.

»Jeg troede selv, at de unge brugte flest engelske lån, og at de brugte mange nye lån. Men forskellen er slet ikke så stor, og det er stort set kun gamle travere, de bruger, som vi ikke længere tænker på som engelske,« siger Marianne Rathje.

De aldrende engelske ord er for eksempel start , job , smart og weekend , der er gledet ind som så naturlige ord, at mange opfatter dem som danske. Ordet over dem alle er okay , som er det suverænt mest anvendte engelske ord på tværs af generationer.

En analyse af samtaler mellem 24 kvinder i forskellige aldre viser, at engelske låneord udgør 1,17 procent af de yngste på 16-18 års samlede antal ord. Blandt de midaldrende på 37-46 år udgør de engelske ord 0,56 procent, og for de ældste på 68-78 år udgør det engelske 0,14 procent.

»Det overraskede mig, at så lille en procentdel af alle vores ord er engelske. Selv blandt de unge er det nede på lige over én procent af alle ordene. Det er nærmest ikke værd at snakke om,« siger Marianne Rathje.

Når de engelske ord udgør en større del af de unges sprog, skyldes det langt overvejende, at de unge bruger ordet okay enormt meget. Hele 68,5 procent af de gange, de unge brugte et engelsk låneord, var det okay .

Uden okay s dominans er andelen af engelske ord nede på 0,38 procent for de yngste, 0,22 for de midalderende og 0,11 for de ældste.

»Den her undersøgelse beviser, at de unge bruger flere engelske lån, men det er slet ikke så slemt, som man tror. Det danske sprog lever virkelig og er ikke ved at drukne i engelske ord. Vi lægger bare mere mærke til, når der kommer et engelsk ord ind i sproget, fordi det adskiller sig. Det er ligesom med bandeord,« siger Marianne Rathje.