Ung kvinde med autisme tvunget til at skifte skole: "Så knækker hun"

Danske Handicaporganisationer er stærkt kritiske over for kommuner, der ikke lytter til de unges behov.
Modelfoto: Scanpix/Iris

I august sidste år bliver Tine Popp-Madsens datter for første gang mødt med kravet om, at hun skal møde mere op på sin særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Datteren har autisme med angst og social fobi, og hun er der på det tidspunkt mellem 6 og 8 timer om ugen på tre forskellige dage.

- Beskeden er, at hun skal op i tid. Hun skal minimum møde 15 timer om ugen, ellers skal hun til at overveje, om hun skal afbryde sin uddannelse, fortæller Tine Popp-Madsen om kommunens krav.

Det er først, efter datteren, som er 19 år gammel, er begyndt på uddannelsen, at hun overhovedet kan klare at komme udenfor en dør. Før det forlod hun ifølge moderen ikke familiens hus i to år. Og beskeden fra kommunen rammer datteren hårdt.

- Et krav udløser typisk en stressreaktion, hvor hun ikke fungerer. Hun får fysiske symptomer, hun får svært ved at sove, og hun knækker simpelthen på det. Og det gør jo så, at hun får endnu sværere ved at møde frem, siger Tine Popp-Madsen til Efterforskerne på P1.

Eftersom datteren ifølge Frederikssund kommune ikke er mødt nok frem, har kommunen meddelt, at den vil flytte datteren til en anden uddannelse den 1. juni 2017

Krav om antal timer er forbudt

Men kravet om, at Tine Popp-Madsens datter skal møde op flere timer om ugen, er ifølge Ankestyrelsen i strid med loven. I 2016 har Klagenævnet for Specialundervisning i Ankestyrelsen afgjort en række sager om netop kommunernes krav til at minimum fremmøde på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

- Loven bygger på den forudsætning, at ingen, uanset deres fysiske eller psykiske handicap, er for dårlige til at kunne blive undervist i et eller andet omfang. Og det følger også, at en kommune ikke kan afbryde en uddannelse under henvisning til, at den unge er for dårlig til at kunne følge undervisningen, siger ankechef i Ankestyrelsen Lise Gry Beder til Efterforskerne på P1.

Danske Handicaporganisationer er stærkt kritiske over for kommuner, der ikke lytter til de unges behov.

- Det synes jeg jo ikke er rimeligt. Det lyder jo som om, man ikke helt har tilrettelagt uddannelsen efter, hvad det pågældende menneske kan. Det er omvendt, det skal gøres, siger formand Thorkild Olesen til Efterforskerne på P1.

Kommune erkender fejl, men ...

I Frederikssund Kommune erkender man, at i hvert fald to ting kunne have været gjort bedre. Det ene er, at kommunen ikke burde have stillet et krav om antallet af timer.

- Det er jo ikke korrekt at lægge det til grund for at ændre uddannelsessted, siger Helle Hagemann Olsen, der er direktør for velfærd, arbejdsmarked og sundhed.

Men fordi Ankestyrelsen først i februar har offentliggjort sine vejledning på området, så var kommunen i god tro, da forløbet begyndte.

Kommunen erkender også, at dialogen om det nye uddannelsessted ikke har været god nok. Der har nemlig ikke været nogen.

- Der er jo altid noget, vi kan gøre bedre, når der sidder en pige, som har det så skidt, så bliver vi jo nødt til at sige: Jamen, så skal vi gøre noget anderledes, siger Helle Hagemann Olsen til Efterforskerne på P1.

Men kommunen fastholder alligevel, at afgørelsen om flytning af uddannelsessted er endelig, fordi Tine Popp-Madsens datter i følge kommunen ikke lærte nok på det nuværende uddannelsessted.

- Vi bliver nødt til at have fokus på, hvilken effekt de indsatser, der bliver sat i værk har. Og sådan som jeg har forstået forløbet, så ses der ikke den fremgang hos borgeren, som man havde håbet på. Og det er jo små skridt. Det er jo en borger, som er er meget skrøbelig.

Ja, præcis. Derfor kunne man måske også lade være med at stille så store krav til hende?

- Ja, men omvendt bliver vi jo også nødt til at sige, at der skal være et udbytte af et uddannelsesforløb.

Håber på Ankestyrelsen

Tine Popp-Madsen håber nu, at Ankestyrelsen vil ændre beslutningen om, at hendes datter skal skifte skole. Men alene usikkerheden er ødelæggende i øjeblikket.

- Hun føler sig i den grad umyndiggjort, fordi det ikke er noget, hun har valgt. Et eller andet sted virker min datter kun, fordi hun kan fortrænge det. Hver gang hun prøver at forholde sig til det, så knækker hun, siger Tine Popp-Madsen.

Efterforskerne på P1 kender datterens navn og har fået indsigt i hendes sag hos kommunen. Men vi har i samråd med familien valgt ikke at bringe det, så hun ikke bliver udsat for yderligere pres, og så denne historie ikke i fremtiden vil kunne findes, hvis man søger på hendes navn.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.