En yngre kvindelig bilist er onsdag afgået ved døden efter en trafikulykke på Oddesundvej mellem Sønder Ydby og Draget ved Thy.
Det skriver Nordjyske.
Ulykken skete onsdag morgen, og kvinden blev fragtet med helikopter til Aalborg Universitetshospital.
Men her kunne en læge konstatere, at hun var afgået ved døden.
Den kvindelige bilist stødte onsdag morgen omkring klokken 07.40 sammen med en lastbil ved T-krydset Sindrupvej og Oddesundvej, skriver Nordjyske.
/ritzau/