Nedlæggelsen af Rigspolitichefens Rejseafdeling - populært kaldet Rejseholdet - i 2002 efterlod et hul i efterforskningen af vanskelige drabssager, mener flere fagfolk.
Nu vil SF og Dansk Folkeparti have dette hul fyldt ved næste politiforlig.
Det skriver Berlingske mandag.
- Vi har brug for at styrke kompetencerne til både efterforskning og forebyggelse af drab. Det første kan være i form af et rejsehold eller enheder i Øst- og Vestdanmark, som har fokus på de komplicerede sager, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, til avisen.
Imens mener retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, at det kan blive en mærkesag ved forhandlingerne, alt imens han peger på blandt andet det uopklarede drab på den dengang 17-årige Emilie Meng i 2016.
Bent Isager-Nielsen var drabschef i Rejseholdet i en årrække, senere også chef for Rejseholdet, og så har han været efterforskningschef i flere politikredse.
Han mener, at det vil være gavnligt for dansk politi at have "en lille national enhed med medarbejdere, som altid er opdateret på det nyeste inden for efterforskning af drab".
Også i Rigspolitiet mener man, at der skal ske noget, skriver Berlingske.
I et svar til Retsudvalget fra november 2019 oplyser Rigspolitiet, at et projekt i øjeblikket undersøger, "hvordan politiets drabsefterforskning kan styrkes".
Antallet af drab i Danmark ligger nogenlunde stabilt. Siden 2007 er der ifølge Rigspolitiet anmeldt mellem 40 og 58 drab årligt - 37 i de første tre kvartaler af 2019.
I drabssagerne ligger opklaringsprocenten ifølge National Efterforskningsafdeling (NEA) på mellem 85 og 90 procent, skriver Berlingske.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.