Efter flere ugers kampe har den midlertidige
somaliske regering valgt at indføre undtagelsestilstand i landet. Det
sker i et håb om at skabe fred og ro, efter flere ugers kampe har
tvunget islamistiske grupper væk fra magten.
»En tre måneder lang
undtagelsestilstand er blevet vedtaget. Hvis regeringen har brug for at
forlænge perioden, må præsidenten spørge parlamentet om lov,« sagde
parlamentets næstformand Osman Elmi Boqore ifølge Reuters.
De
seneste uger har der fundet flere kampe sted i Somalia, hvor etiopiske
og regeringstro tropper kæmpede sammen mod islamistiske grupper. I
mandags gennemførte et amerikansk militærfly et angreb i den sydlige
del af landet, hvor islamisterne var blevet tvunget ned. Det skete i et
forsøg på at fange nogle mænd, der var mistænkt for at stå bag blandt
andet bombeangrebene mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania
i 1998. Men ifølge amerikanske kilder blev ingen af dem ramt.
Islamister drevet på flugt
Nu
siger den somaliske regering imidlertid, at den har indtaget byen Ras
Kamboni og området omkring den, og dermed tvunget islamisterne på flugt.
»Hæren
leder efter dem, og de bør blive fanget meget snart. Islamisterne udgør
ingen fare for sikkerheden, men regeringen vil ikke stille sig
tilfreds, før det er overvundet. Den islamistiske bevægelse er ikke et
levedygtigt kamporgan, men simpelthen en koalition af kriminelle,«
siger regeringstalsmanden Abdirrahman Dinari ifølge AFP.
Der har
været borgerkrig i Somalia siden 1991, hvor diktatoren Mohamed Siad
Barre blev væltet. I 1994 blev en midlertidig regering valgt, men den
fik aldrig mulighed for at komme ind i hovedstaden Mogadishu og har
derfor forsøgt at styre landet fra byen Baidoa.
Det var lykkedes de
islamistiske grupper i form af de Islamiske Domstole at indføre relativ
ro og stabilitet i Somalia, da etiopiske styrker sammen med
regeringstro somaliske soldater tog kampen op mod dem. På blot få uger
er det nu tilsyneladende lykkedes dem at nedkæmpe islamisterne og
indtage Mogadishu.