Du har lige købt et par flotte sko i en netbutik, men når varen dukker op, ligner den ikke det, du bestilte. Eller endnu værre - varen kommer aldrig, og du får alligevel trukket pengene.
Den situation har mange danskere prøvet at stå i, men sådan behøver det ikke være. Det mener Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert i it-sikkerhedsvirksomheden CSIS.
Første skridt på vejen mod en mere sikker handel på nettet indebærer blandt andet at bruge sin sunde fornuft.
- Man bør altid google den side, man handler på, inden man gør noget. Man bør især undersøge, hvad andre forbrugere har skrevet om siden, og om de har haft problemer, siger Peter Kruse til Ritzau Fokus.
Handler man på en side, der ikke har rent mel i posen, kan man risikere, at ens kreditkortoplysninger bliver stjålet og muligvis solgt videre.
Der er også den risiko, at siderne bliver hacket, og det kan ifølge Peter Kruse være noget sværere at spotte.
- Når siderne bliver hacket, camouflerer de kriminelle fuldstændig, at de sidder og har adgang til den kommunikation, der sker mellem butikken og dig. Problemet her er, at dette også kan ske på helt legitime sider, siger han.
Et certifikationsmærke i bunden af en hjemmeside er heller ikke ensbetydende med, at den er sikker. Igen fortæller Peter Kruse, at man bør baggrundstjekke siden, inden man handler på den.
Det kan man blandt andet gøre på siden whois.com, fortæller Lars Arent, der er leder hos Forbruger Europa. Det er en side, hvor du blandt andet kan se, hvem der har oprettet siden, og hvor længe den har været oppe og køre.
Skulle det ske, at man bliver snydt, er der håb for at kunne få sine penge tilbage, fortæller Lars Arent. Eksempelvis hvis man aldrig modtager sin vare.
- Har man betalt med et betalingskort, skal man blot kontakte sin bank eller kreditkortudsteder og bede dem om at tilbageføre pengene med den begrundelse, at varen aldrig er dukket op. Det er de nemlig forpligtet til, fortæller han til Ritzau Fokus.
Lars Arent fortæller dog, at du altid bør kontakte folkene bag hjemmesiden først.
Oplever man til gengæld at modtage en vare, som ikke er ægte, kan situationen til gengæld blive lidt mere besværlig.
- Ifølge Forbrugerombudsmanden kan man sidestille det at modtage en kopivare med, at du slet ikke har modtaget din vare, og at du derfor skal have dine penge tilbage. Men det er ikke alle banker, der er enige i den holdning, og de kan derfor finde på at stille sig på tværs, siger han.
Skulle det ske, at man løber ind i disse problemer, kan man søge hjælp hos enten Forbruger Europa eller Forbrugerstyrelsens hotline, alt efter om købet er sket på en udenlandsk eller en dansk side.
Fakta: Det bør du undersøge, før du handler på nettet:
- Brug andres erfaringer. Søg oplysninger på sider som Trustpilot.dk om, hvad andre forbrugere har skrevet om deres erfaringer med siden. Men vær kritisk når anbefalinger er brugergenereret. Også her kan der være falsknere på spil.
- Brug hjemmesiden whois.com. Her kan du se, hvornår og hvem der har registreret en given hjemmesiden ved at søge på den.
Kilder: Lars Arent og Peter Kruse
/ritzau/FOKUS