En ny kortlægning af bederum på danske uddannelsessteder sætter debatten om religionens plads i det offentlige rum i et nyt lys, skriver Kristeligt Dagblad onsdag.
1774 folkeskoler, erhvervsskoler, gymnasier, hf-uddannelser og voksenuddannelsescentre er blevet spurgt i en ny undersøgelse, som Undervisningsministeriet har foretaget.
Af de 1261 institutioner, der har svaret, har kun 27 institutioner svaret ja til, at de har bederum eller lignende faciliteter, der stilles til rådighed for religionspraksis.
15 af disse 27 institutioner har svaret uddybende. Her fremgår det, at det særligt er kristne elever og foreninger, der benytter lokalerne.
Derudover er der på 10 ud af 37 videregående uddannelsesinstitutioner rum, der kan bruges som bede- eller stillerum. Kun et enkelt af disse er primært tiltænkt til religiøs udøvelse.
Resultatet er interessant i forhold til, hvor meget debatten har fyldt, mener Sune Lægaard, der forsker i religion og politik ved Roskilde Universitet.
- I forhold til, hvor meget røre der har været omkring bederum, er det altså en meget lille andel, der rent faktisk tillader religionsudøvelse i denne type rum, siger Sune Lægaard.
Til efteråret skal Folketinget tage stilling til et nyt beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om forbud mod bederum.
Hos Dansk Folkeparti undrer gymnasieordfører og forslagsstiller Marie Krarup sig over undersøgelsens resultater.
- Jeg synes, at det lyder mærkeligt, at så stor en andel af dem, der benytter et bederum, er kristne. Det har kristne normalt ikke behov for. Og det er ikke kristne, der er et problem. Forslaget er ikke rettet mod dem, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Derfor vil hun have undersøgt sagen nærmere, før hun beslutter sig for, hvordan partiet stiller sig til beslutningsforslaget.
/ritzau/