En stor del af de danskere, som er blevet syge eller handicappede efter at være udsat for en ulykke, føler sig svigtet af kommunen.
Det viser en ny undersøgelse, som Ulykkespatientforeningen har udført blandt godt 1.000 medlemmer.
- Jeg synes, det er foruroligende, at borgerne ikke oplever at myndighederne er gode nok til at rådgive og vejlede, siger Janus Tarp, som er formand for Ulykkespatientforeningen.
Selve mødet med kommune og jobcenter var et traume på højde med min ulykke
Undersøgelsen viser blandt andet, at under halvdelen af medlemmerne oplevede at få relevant rådgivning, sidst de havde kontakt med sagsbehandler eller kommune.
Søger hjælp inden mødet med kommunen
Foreningens medlemmer kæmper typisk med piskesmæld, senfølger af hjernerystelse og rygmarvsskader eller har fået amputeret legemsdele efter at have været udsat for en ulykke.
Derfor havner de ofte meget pludseligt i systemet og har ofte omfattende kontakt med jobcentret, fordi de for eksempel er på sygedagpenge, i ressourceforløb eller i jobafklaring.
Samtidig er mange også i kontakt med kommunen om at få tildelt hjælpemidler, hjemmehjælp, få dækket udgifter eller lignende.
Undersøgelsen viser også, at tre ud af ti har haft behov for at medbringe en bisidder til møder med kommunen.
Sagsbehandlingen i kommunen er alt, alt for langvarig. Man får først fodfæste i sit liv igen, når de midlertidige, kortsigtede forløb og afgørelser ophører
Mange har desuden haft behov for at søge hjælp andre steder, før de kontaktede kommunen - for eksempel ved patientorganisationer, på nettet eller ved en privat socialrådgiver eller advokat. Blot hver femte har ikke fundet dette nødvendigt.
![]()
Janus Tarp, formand for Ulykkespatientforeningen, kalder det for foruroligende, at borgerne ikke oplever at myndighederne er gode nok til at rådgive og vejlede. Foto: Ulykkespatientforeningen
- Det er mange flere, end vi regnede med, som på forhånd dækker sig ind med rådgivning. Det tyder på, at mange har en forestilling om, at man virkelig skal være klædt på og have argumenterne i orden, inden man mødes med kommunen. Det er en trist tendens, men ikke overraskende, siger Janus Tarp til Avisen.dk.
Urealistiske forventninger
Han mener, at der er behov for en kulturændring i kommunerne, så sagsbehandlerne bliver bedre til at tage udgangspunkt i borgeren. Og så handler det om kommunikation og forventningsafstemning.
- Man har måske en forestilling om, at man går til kommunen, og så er der en række muligheder for hjælp. Men det er ikke altid realistisk. Hvis man så oven i købet møder en sagsbehandler, som kun tager udgangspunkt i lovgivningen og ikke går i dialog eller inddrager borgeren i en mulig løsning, så føler man sig ikke hørt, fortæller Janus Tarp.
Har følt mig gennemsvigtet af hospital, læger, jobcenter og sagsbehandlere, men efter jeg kom i ressourceforløb, er jeg endelig blevet hørt og anerkendt
Han tilføjer, at der også findes mange gode sagsbehandlere, som blot ikke har mulighed for at levere den hjælp, borgerne forventer, på grund af økonomi og regler.
Socialchef: Foruroligende
Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, er enig i, at det er foruroligende, at folk ikke føler, at de får bedre hjælp.
Ulykkespatientforeningen har spurgt deres medlemmer:
Fik du relevant rådgivning og vejledning af din sagsbehandler/kommune, da du senest havde brug for hjælp?
- Ja - 45 procent
- Nej - 40 procent
- Ved ikke/andet - 14 procent
Søger du rådgivning og vejledning hos andre, inden du kontakter kommunen? (Mulighed for flere svar)
- Nej, jeg har ikke brug for rådgivning - 21 procent
- Ja, hos PolioForeningen/UlykkesPatientforeningen - 42 procent
- Ja, hos private socialrådgivertilbud - 6 procent
- Ja, hos advokat - 6 procent
- Ja, hos venner/familie - 33 procent
- Via Internet og sociale medier - 38 procent
- Ved ikke/andet - 13 procent
Har du haft behov for at medbringe en bisidder til dine møder hos kommunen?
- Ja - 30 procent
- Nej - 63 procent
- Ved ikke/andet - 7 procent
Undersøgelsen blev sendt til samtlige medlemmer, som foreningen havde en mailadresse på, svarende til godt 3.000 personer. Af dem gennemførte 1.027 personer. Mellem 1.018 og 1.027 personer på de spørgsmål, artiklen omhandler.
UDVID 
Hun understreger, at socialcheferne tager det alvorligt, og er enig i, at det i høj grad handler om bedre forventningsafstemning og kommunikation.
- Det er ikke altid muligt at give borgerne alt hvad de ønsker, da det kræver, at det er afstemt med først og fremmest lovgivning, men også den enkelte kommunes serviceniveau. Men det er vigtigt, at borgeren er inddraget i de løsninger, der er mulige, siger Helle Linnet, der er direktør for Social og Arbejdsmarked i Vordingborg kommune.
Afhænger også af økonomi
Hun understreger, at alle kommuner er forpligtet til at levere den nødvendige og tilstrækkelige hjælp, men at det afhænger af den økonomiske situation, om den enkelte kommune kan give mere end det.
Sloges i 12 år med kommune om pension og trivselsbil, som blev bevilliget af det sociale nævn
Derudover arbejder kommunerne hele tiden på at blive bedre til at kommunikere med sårbare borgere, fortæller hun. Blandt andet ved at sikre, at hvis en sagsbehandler har en god dialog med en borger eller familie, er det også den sagsbehandler, der fremover står for kontakten.
- Vi skal være opmærksomme på, at folk er i en svær situation, når de har været ude for en ulykke og har fået ændret deres livssituation. Der er det vigtigt at vi lytter og forstår, hvad det handler om, så borgeren føler sig hørt og forstået, også i de tilfælde hvor kommunen ikke kan give det, borgeren efterspørger. I de tilfælde kan vi for eksempel henvise borgerne til andre steder, de kan få hjælp, siger Helle Linnet.