De har ikke råd til at sende børnene til børnefødselsdag, og de slidte sko får lige en sommer mere.
Det danske samfund bliver stadig mere ulige, og særligt de allersvageste familier mærker det.
Fra 2005-2012 er uligheden i Danmark steget mere end fem gange så meget som gennemsnittet for de såkaldte EU15 lande, en række af de traditionelle, vestlige EU lande.
Det viser en ny analyse fra tænketanken Cevea, der bygger på tal fra Eurostat.
Hvis uligheden fortsætter, vil Danmark i 2020 have det samme ulighedsniveau, som Bulgarien og Rumænien har i dag.
”Den stigende ulighed kan blive en decideret katastrofe. I første omgang taber de svageste familier økonomisk, men på lang sigt taber hele samfundet. Der vil komme større afstand mellem rig og fattig, som vil true den sociale mobilitet og grundlæggende tillid i samfundet,” siger Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea.
Det er i høj grad regeringens reformer af kontanthjælp og dagpenge og fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen, der har skabt uligheden, mener han.
”Hvis det nuværende reformspor fortsætter, kan vi frygte, at den stigende ulighed vil fortsætte langt ud i fremtiden. Vi ser meget gerne, at det eksempelvis bliver lettere at optjene retten til dagpenge, så de svageste danskere, der står udenfor arbejdsmarkedet, ikke bliver ramt så hårdt,” siger Jens Jonatan Steen.
Nederlag rammer selvværd
Uligheden i kroner og ører kan ses i indkomstfordelingen herhjemme.
De 10 procent fattigste danskere havde samlet set cirka 90.000 kroner i disponibel indkomst i 2011. Det er færre penge, end hvad gruppen havde i 2002.
Samtidig er de 10 procent rigeste danskere i samme periode blevet rigere. Der bliver altså større afstand mellem rig og fattig.
Det viser en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.
Hos Rådet for Socialt Udsatte er man enig i, at regeringens reformpolitik har været særlig hård ved personer uden for arbejdsmarkedet.
Udover få penge i dagligdagen kæmper socialt udsatte ofte med store selvværdsproblemer. De oplever nederlag i mødet med kommunen og a-kassen, forklarer formand Jann Sjursen.
”Det slider meget på dem, at de oplever de her nederlag. Vi har eksempler på personer, der bliver indkaldt til to møder på samme tid, og efterfølgende bliver trukket i deres kontanthjælp som straf, fordi de ikke mødte op til det ene møde. Det er utrolig hårdt psykisk for her de personer,” siger han.
Den stigende ulighed kan betyde, at der kommer flere fattige i Danmark, mener han. Og fattigdommen skal ikke kun måles i kroner og ører, men også i om de udsatte familier grundlæggende kan deltage i samfundet.
"Er der overskud til at sende børnene til fødselsdage? Er der råd til at gå til sport? Mange udsatte familier må svare nej til den slags," siger Jann Sjursen.
"Ikke fattig med 100.000 kroner"
Ikke alle er enige om, at den stigende ulighed betyder flere fattige. Der findes rent ud sagt ikke fattige danskere, mener den borgerlig-liberale tænketank Cepos.
”Vi har ikke fattige mennesker i Danmark som følge af lave, offentlige ydelser. Man kan leve et fattigt liv, hvis man eksempelvis er alkoholiker eller narkoman. Men kigger man absolut på det, så mener jeg ikke, man er fattig, hvis man som enlig uden børn har en årlig indkomst på 100.000 kroner efter skat,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Han mener ikke, at uligheden vil have negativ virkning på almindelige, danske familier med to arbejdende forældre.
”En LO-familie med to børn vil ikke blive ramt negativt. Jeg forventer, at Folketinget vil fortsætte med at sænke skatten på arbejde, og at jobfradraget vil blive øget. Samtidig tror jeg, at afgifterne på fødevarer vil blive sat ned, hvilket vil forbedre vilkårene for virksomhederne og sænke priserne i supermarkedet. Det vil gavne LO-familien,” siger Mads Lundby Hansen.