Myten om, at det kun er højtuddannede mænd, der ønsker øremærket barsel til mænd er skudt ned.
En undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt 1.000 erhvervsaktive danskere for Djøf, viser, at opbakningen er lige stor hos både økonomichefen og rengøringsassistenten.
Fire ud af fem mænd ønsker sig, at en større del af barslen bliver reserveret far. Og 40 pct. vil endda have de nuværende 14 dage, der i dag er øremærket mændene, sat op til mindst tre måneder.
Det viser, at funktionærlovgivningen fra 1938 slet ikke passer det til moderne arbejdsmarked, mener formand for de privatansatte i Djøf, Allan Luplau.
"Funktionærloven og barselslovgivningen er helt ude af trit med befolkningen, som vil have bedre vilkår for mænd under barsel," siger han med henvisning til, at to ud af tre lønmodtagere er funktionærer.
Allan Luplau roser regeringen for at lægge op til at øremærke barsel til fædre. Men pengene skal følge med:
"Det er helt afgørende, at vi får indskrevet fædres ret til øremærket barselsorlov med løn i funktionærloven. De tre måneders øremærkning til fædre, som regeringen lægger op til, er et rigtigt skridt på vejen. Men der skal følge fuld løn med, hvis det skal virke," siger han.
Djøf vil have ændret reglerne i barselsfonden, således at arbejdsgiverne får adgang til refusion i den periode, hvor fædrene rent faktisk kan gå på barsel.
Reglerne siger i dag, at fædre skal tage deres barsel i den periode, hvor moderen typisk ammer - det vil sige inden for de første 23 uger efter fødslen.
"Det er en falsk rettighed. Derfor vil vi have refusionsperioden udvidet til 46 uger efter fødslen," siger Allan Luplau.