Vinderen af Europa League vil i fremtiden blive belønnet med en plads i Champions League.
Beslutningen er allerede truffet og vil ifølge en unavngiven kilde hos det europæiske fodboldforbund (Uefa) blive offentliggjort fredag. Det skriver Reuters.
Pladsen i Champions League skal gøre Europa League ekstra interessant for flere af Europas store klubber, der flere gange har sparet deres bedste spillere i den mindste af de europæiske turneringer.
Det skyldes blandt andet at pengepræmierne i Europa League er markant mindre end i Champions League.
Beslutningen om at give EL-vinderen en plads i Champions League blev ifølge Reuters truffet tidligere på ugen i London på Uefa's årlige kongres. Fra officielt hold vil Uefa ikke bekræfte det nye tiltag.
- Der har været diskussioner om Europa League, og der er behov for nogle ændringer i turneringen, siger generalsekretær Gianni Infantino.
Ifølge Reuters træder ændringen først i kraft for vinderen af Europa League i 2014/15-sæsonen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.