Stemmesedlerne til EU-parlamentsvalget fra 50 udsendte soldater er blevet glemt af Forsvaret, og deres stemmer er derfor ikke talt med til valget, selvom de var afgivet. Det skriver MX.dk.
Situationen beror på en fejl fra Forsvaret, som de nu undskylder.
"Jeg beklager dybt over for de af vores udsendte, hvis stemmer ikke er talt med. Jeg ser med stor alvor på sagen og vil nu tage skridt til at sikre, at det ikke sker i fremtiden," siger chefen for Forsvarets Personeltjeneste, generalmajor Niels Bundsgaard i en udtalelse.
Hvordan noget så vigtigt som stemmesedler kunne blive glemt af Forsvaret, fremgår ikke af den pressemeddelelse, som de har udsendt.
De afgivne stemmer er nu markuleret af Forsvarets Personeltjeneste.
Kilde: MX.dk