Udsat for trusler og vold: Sygeplejersker skjuler deres navne
Flere hospitaler lader deres plejepersonale anonymiserer sig selv. Personerne på billedet har ikke noget med historien at gøre. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Arkiv
Danske sygeplejersker tyr i stigende grad til at skjule eller ændre i deres navneskilte for at undgå at blive opsøgt og truet af patienter. En uacceptabel udvikling, mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Det står skidt til med antallet af trusler og voldssager mod sygeplejersker rundt om i landet. Så skidt, at man på nogle sygehuse er gået drastisk til værks.

På blandt andet Aarhus Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har ledelsen givet sygeplejersker muligheden for at udelade deres efternavn fra navneskiltet.

Det har været efterspurgt af plejepersonalet efter flere episoder, hvor vrede patienter har truet med at opsøge sygeplejersker og deres familier privat. Andre ansatte beretter om at blive kontaktet og truet via sociale medier, mens voldssager også skaber utryghed. 

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at sygeplejersker udsættes for vold og trusler på arbejde. Vi er frontpersonalet, og såvel arbejdsgivere som politikere skal gøre mere for at øge trygheden, siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, til Avisen.dk. 

Hun efterlyser flere ressourcer til at øge bemandingen på hospitalsgangene, der lige nu er spredt tyndt ud på flere sygehuse.

- Vi kan se, at en stor del af de sygeplejersker, der bliver udsat for chikane, har meget overarbejde. De har en presset arbejdsdag, hvor alt går hurtigt, og det kan smitte af på nogle patienter, der lader deres frustration gå ud over de ansatte, fortsætter Anni Pilgaard. 

Hos Danske Regioner er man heller ikke glade for, at sygeplejersker skjuler deres efternavn. 

- Det ærger mig virkelig, at der er nogle ansatte, som finder det nødvendigt for at føle sig trygge, siger formand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau.

'Jeg ved hvor du bor'

De hårde arbejdsforhold for sygeplejersker kommer ikke som en nyhed.

Tidligere i år viste en undersøgelse foretaget af DSR og Megafon, at mere end en tredjedel af landets sygeplejersker - svarende til 37 procent - har været udsat for vold eller trusler i løbet af det seneste år.

'Jeg ved, hvor du bor' og 'Jeg ved, hvor dine børn går i skole', er noget af det, som sygeplejerskerne i undersøgelsen fortæller, at de må lægge øre til. Derudover har 14 procent oplevet at blive udsat for bid, spark og slag. 

Det kan have store konsekvenser for den enkelte, hvilket sidenhen kan påvirke resten af arbejdspladsen, vurderer Anni Pilgaard.

- Sammenlagt med et presset arbejdsmiljø, så bryder nogen sammen, når de bliver chikaneret. De går ned med stress, og deres kolleger skal løbe endnu hurtigere derefter, siger hun.

For knap en måned siden kunne DR oplyse, at man på Sygehus Sønderjylland også har gjort det valgfrit for medarbejdere, om de vil have hele deres navn til at stå på den hvide kittel.    

Flere hænder

Der er brug for en løsning, men ifølge Dansk Sygeplejeråd ligger løsningen ikke hos den enkelte leder på de enkelte sygehuse. 

- Vi arbejder med alt fra konflikthåndtering til samtalestrategi, men det kommer ikke til at rykke tilstrækkeligt, hvis sundhedsvæsnet stadig er lige så presset og underfinansieret, som det er nu, siger Anni Pilgaard. 

Næstformanden i Dansk Sygeplejeråd vil have flere varme hænder og henviser til, at størstedelen af trussel- og voldssager har ramt sygeplejersker, der har arbejdet overtid. Det pres skal dæmpes ved at få flere ansatte.

Ander Kühnau så gerne, at der blev ansat flere sygeplejersker, men det er svært at gøre lige nu, medgiver han. Han tror samtidig ikke, at flere sygeplejersker på hospitalsgangene er den endegyldige løsning på problemerne.

- Vi kan se et fald i antallet af påbud i sager om vold og trusler, så det siger mig, at det går bedre end det har gjort. Vi gør rigtig meget for at klæde de ansatte og lederne godt på, når det kommer til at forebygge konflikter, siger Anders Kühnau.