Personalet i Danske Bank i Rosengårdcentret i Odense blev mandag klokken 9.29 truet med en pistol til at udlevere indholdet af en døgnboks til to mænd iført sikkerhedssko, og som talte med accent.
Fyns Politi efterlyser nu de to mænd, som slap væk med et ukendt beløb.
- Gerningsmændene talte med accent, og de truer personalet med en pistol til at udlevere pengene fra døgnboksen, hvorefter de flygter i ukendt retning, siger vagtchef Jesper Pedersen til Ritzau.
De to mænd beskrives som udlændinge, 170-180 centimeter høje iført mørkt tøj.
/ritzau/