Tosprogede byskilte, Dannebrog i flagstængerne i Sydslesvig og dansk på skoleskemaet.
Hver eneste år sætter de danske politikere omtrent en halv milliard kroner af på finansloven til Sydslesvig og det danske mindretal.
I år har Folketingets Sydslesvigsudvalg bevilget 488 millioner kroner til drift og projekt- og anlægsstøtte.
Selv om beløbet er højt, har den årlige bevilling til Sydslesvig ikke ført til nogen særlig diskussion på Christiansborg.
Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), mener heller ikke, at genforeningsåret giver anledning til at diskutere beløbet.
- Det er en fantastisk oplevelse at køre over grænsen og besøge nogle, som er en fuldt integreret del af det tyske samfund, men som også holder fast i det danske. Set i den kontekst, har jeg ingen problemer med, at vi bruger de penge, siger Henrik Dam Kristensen.
- Jeg har hørt diskussion om stort set alt i Folketinget i de næsten 30 år, jeg har været her. Men jeg husker ikke, at der er blevet sat alvorligt spørgsmålstegn ved, om vi skal støtte de dansksindede i Tyskland.
Fredag bliver genforeningsåret officielt skudt i gang med en konference på Christiansborg og senere på Det Kongelige Teater, hvor den kongelige familie deltager.
I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Uden Genforeningen ville byer som Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg i dag have været tyske.
Hvor længe ser du for dig, at Danmark skal blive ved med at give store årlige bevillinger til Sydslesvig? Vil vi også gøre det, når vi fejrer 200-året for genforeningen?
- De holder fast, og så holder vi også fast. Det er vigtigt for vores nation og for de dansksindede. Vi skal ikke påtvinge dem at blive ved med at være danske, men vi kan være med til at understøtte, at der er så stor interesse for det, siger Henrik Dam Kristensen.
- Det er vigtigt, at vi som nation er vores fortid bevidst og ved, hvad vi er formet af, siger han og glæder sig desuden over, at både statsministeren og dronningen nævnte genforeningen i deres nytårstaler.
Jes Fabricius Møller, som er lektor i historie ved Københavns Universitet, fortæller, at man skal tilbage til 1955 for at finde svar på, hvorfor bevillingerne betragtes som urørlige.
I de første år efter 2. Verdenskrig voksede det danske mindretal i Sydslesvig kraftigt, og spørgsmålet om endnu en grænseflytning blev rejst, selv om den danske regering allerede havde erklæret, at grænsen lå fast.
Efter nogle år med uro blev den danske og vesttyske regering i 1955 enige om København-Bonn erklæringerne.
De sikrede enslydende rettigheder til Tysklands og Danmarks mindretal i grænselandet og er også grundlaget for de tilskud, som Danmark og Tyskland giver i dag.
- Hvis man skulle til at fjerne de statslige bevillinger til det danske mindretal, ville man dermed sætte spørgsmålstegn ved en af de afgørende forudsætninger for Danmarks nuværende afgrænsninger.
- Det handler om, at forholdet i grænselandet havde været et problem i over 200 år, ind til det fandt en løsning i 1955. Derfor er det ikke et problemkompleks, man vil ønsker at åbne igen, siger Jes Fabricius Møller.
Pengene fra Danmark går blandt andet til at drive de danske skoler og daginstitutioner, biblioteker, Flensborg Avis og de ungdomsforeninger, der er i Sydslesvig.
/ritzau/