Under et indbrud i Viborg Håndboldklub, Viborg HK, stjal tyven håndboldklubbens bil natten til lørdag, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Søndag blev en 26-årig mand anholdt i Odense, mens han hang hen over rattet og motoren kørte i tomgang, oplyser Fyns Politi.
- Vi troede egentlig kun, at der havde været indbrud og så ikke andet, men i løbet af natten til søndag har Fyns Politi anholdt en gerningsmand, som kørte rundt i Viborg HK's bil, siger vagtchef Jeppe James Olsen ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
Den 26-årige sidder nu til afhøring ved Fyns Politi, men det trækker ud, fordi han er påvirket af narko.
- Han sad og hang over rattet i Pantheons gade i Odense. Men han er så påvirket af narko, at vi ikke har kunnet tale med ham endnu, siger vagtchef Hans Frederiksen ved Fyns Politi til Ritzau.
Midt- og Vestjyllands Politi regner med at kræve ham varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør mandag, da den 26-årige er kendt for lignende kriminalitet tidligere.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.