Luis Suarez blev fejret som en helt i lufthavnen i Uruguays hovedstad Montevideo, hvor omkring tusinde fans stod klar torsdag aften til at tage imod deres stjernespiller, der er blevet smidt ud af VM. I Uruguay er den generelle opfattelse, at Luis Suarez er offeret, og FIFA er skurken.
´De plyndrer Uruguay. Forfølgelsen af Suarez er helt utrolig,´ mener Gabriel, uruguayansk fodboldfan.
Uruguays præsident var også dukket op i lufthavnen, efter det var rygtedes, at Luis Suarez skulle lande torsdag aften, men de måtte alle vente forgæves, for den kontroversielle stjerneangriber dukkede aldrig op. Fodboldforbundet meddelte, at han endnu ikke havde forladt Brasilien.
FIFA´s dom betyder dog, at Luis Suarez ikke kan tage med sine holdkammerater til ottendelsfinalen mod Colombia, for han må ikke engang komme ind på stadion.
Suarez har fået fire måneders karantæne fra fodbolden, men i det mindste ved han, at han vil blive taget godt imod hjemme i Uruguay. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen