Flere og flere rejser ud for at se på verden, viser en frisk undersøgelse fra FN's turismeorganisation UNWTO.
Den internationale turisme voksede med 5,2 procent til næsten en halv milliard mennesker i første halvår af 2013. Tallene overgår forventningerne fra blandt andre verdenshandelsorganisationen WTO.
494 millioner turister verden over tilbragte mindst en nat hjemmefra i årets første seks måneder, viser tallene fra FN-turismekontoret i Madrid.
Undersøgelsen, som bygger på foreløbige tal for perioden, får WTO til at opjustere prognosen for 2013.
På forhånd havde WTO spået en vækst på tre til fire procent for hele året.
Europa oplevede en vækst på 5,1 procent for det første halvår, mens Asien med Stillehavsregionen havde en vækst på 6,2 procent - inkluderet i denne er en vækst på 11,6 procent i Sydøstasien.
På det amerikanske kontinent var turismen samlet set lavere end forventet. Her var væksten på blot 2,2 procent. Nordamerika trækker op, mens Sydamerika trækker ned i statistikken.
I Mellemøsten steg turismen med 12,9 procent, men disse tal skal ifølge rapporten tages med et gran salt på grund af begrænsede data.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.