Japan blev søndag ramt af en kraftig tyfon, der dog gik ned i styrke og blev betegnet som en tropisk storm.
Mindst en person har mistet livet, og 30 er meldt såret. Samtidig er over en million indbyggere blevet evakueret i det centrale Japan på grund af oversvømmelser. Stormen ramte med vindstød på 100 kilometer i timen, og samtidig bringer den en voldsom regn med sig. Det forventes, at der falder omkring 30 centimeter regn i løbet af et døgn, hvilket altså skaber store oversvømmelser og mudderskred flere steder i landet.
Stormen har aflyst over 200 flyafgange, og titusindvis af rejsende strandede rundt om i Japan, netop som landets store buddhistiske ferieuge 'Obon' startede. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen