Flere hundrede mennesker er lørdag middag samlet i Moskva for at protestere mod præsident Vladimir Putin, og flere fremtrædende oppositionsledere meldes anholdt.
Myndighederne har erklæret demonstrationen for ulovlig.
Oppositionen rapporterer, at politiet har anholdt oppositionslederne Sergej Udaltsov og Ilja Jasjin.
Blandt de anholdte er også tv-værten Ksenia Sobtjak, skriver Jasjin på Twitter.
TV-billeder viser Udaltsov, der bliver anholdt af politiet.
Udaltsov er leder af bevægelsen Ventrefronten.
Hundredvis af mennesker deltager i demonstrationen på Ljubljanka-pladsen, selv om der er bidende frost i Moskva, og politiet på forhånd har forbudt demonstrationen.
/ritzau/AFP