Sara Ruto fra Kiptusuri i Kenya købte sidste år sin første mobiltelefon. Den er hendes livsline til verden udenfor den lille landsby, men det blev et mareridt at få den ladet op.

Hver uge måtte Sara Ruto gå over tre km for at få fat i en motorcykeltaxi. Derefter tre timers kørsel til byen Mogotio.

Her kunne hun få opladet sin telefon for knap 2 kr. Men ikke lige med det samme. Efterspørgslen var så stor, at hun måtte indlevere telefonen og komme tilbage og hente den 3 dage senere.

Et dyrt mareridt, som stoppede i februar, fortæller hun i New York Times.

Kan mere end oplade mobilen

Her solgte hendes familie et par dyr og købte solenergi-paneler lavet i Kina for 400 kr. De er nu blevet monteret på Ruto familiens bliktag og oplader ikke blot Saras mobiltelefon, men giver også lys til fire lamper.

”Min vigtigste motivation var at få opladet min telefon, men det har ændret så mange andre ting,” siger Sara Ruto, der sidder foran sit hus, der er lavet af mudder. Her bor hun med sin mand og seks børn.

Hendes teenagebørn klarer sig allerede bedre i skolen, fordi de nu har godt lys til at lave lektier om aftenen, og de mindre børn brænder sig ikke længere på gaslamperne.

Fundet ny niche

Desuden sparer Sara Ruto hver måned 80 kr på gas og 100 kr på transport. Samtidig har hun lavet en lille forretning, hvor hun tilbyder landsbyens folk, at de kan få opladet deres telefoner for 1 kr.

Sara Rutos historie er et eksempel på, hvordan vedvarende energi giver nye muligheder til folk, der lever langt fra elektricitet og brændstof i verdens fattigste lande.

Det er der mange, der gør.

Mørke pletter

Når solen går ned i det allerfleste fattige lande, bliver der sort. Bogstavligt talt.

FN anslår at 1.6 milliarder mennesker lever uden elektricitet. Det svarer til hvert fjerde menneske på jorden.

På NASAs satellitkort over verden om natten er de sorte områder tydelige. Store dele af Afrika er for eksempel helt mørke, selv om her bor millioner af mennesker. Det er især på landet, at problemet er størst.

Folks bålsteder, gaslamper eller stearinlys batter ikke noget.

Mangel på elektricitet er en af de største barriere for at overvinde fattigdom.

Fattigdomsfælden

”Så længe hundreder af millioner lever i mørket, vil de forblive fattige,” skrev Time magasinet fornylig i en artikel.

Ingen elektricitet betyder ingen lys om aftenen til at lave lektier og læse. Ingen mulighed for at oplade sin mobiltelefon eller betale over mobilen. Intet internet eller fjernsyn. Intet effektivt landbrug men kun opslidende manuelt arbejde. Ingen køleskabe til at opbevare livreddende vacciner ...

På den måde bliver folk uden elektricitet fanget i en ond cirkel, fordi det er så svært at kæmpe sig ud af fattigdom og få bedre forhold uden el.

Regeringerne svigter

Regeringerne gør noget, men kritiseres i mange fattige lande for ikke at gøre nok. Det gælder især på landet, hvor el-forsyningen er helt håbløs. Men også i hovedstæderne er der problemer.

I Senegal for eksempel, oplever hovedstaden Dakar konstante el-afbrydelser, der kan vare op i 10 timer. De heldige har råd til en generator, der kan tage over, men det er de færreste.

De nye energimetoder giver håb om en anden vej.

Solenergipanel, som dem Sara Ruto har købt, bliver stadig billigere og mere pålidelige og effektive. Det gør det muligt for folk selv at kravle ud af fattigdom uden indblanding fra regeringer.

Så alt ser ikke helt sort ud.