VM i Brasilien blev torsdag ramt af en tragisk ulykke, da en bro styrtede sammen over en trafikeret vej i værtsbyen Belo Horizonte.
En fyldt bus blev fanget under vejbroen, der endnu ikke var blevet bygget færdig, selv om den skulle have stået klar til slutrunden, der begyndte i sidste måned. To passagerer i bussen mistede livet, mens 19 blev såret.
Redningsmandskabet var stadig i gang med at lede efter eventuelle ofre under broen, da det menes, at endnu en bil blev fanget under kollapset. Ulykken skete fem kilometer fra byens VM-stadion.
Belo Horizonte har været værtsby i gruppespillet, og i næste uge skal den ene af de to semifinaler ligeledes spilles her. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen