Topforhandler: Jeg fortryder, at jeg skrev under på aftale med Bjarne Corydon

I 2015 underskrev de statsansattes topforhandler en aftale, han i dag fortryder. Erklæringen, som Flemming Vinther satte sin underskrift på efter at have forhandlet 43 timer i træk med Bjarne Corydon, gør det nemlig svært at sikre lønstigninger i de aktuelle overenskomstforhandlinger.
Det var et par trætte topforhandlere, der mødte pressen tilbage i februar 2015, hvor timelange forhandlinger endte med en hensigtserklæring, der nu spiller en væsentlig rolle i overenskomstforhandlingerne.
Det var et par trætte topforhandlere, der mødte pressen tilbage i februar 2015, hvor timelange forhandlinger endte med en hensigtserklæring, der nu spiller en væsentlig rolle i overenskomstforhandlingerne. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Ritzau Scanpix

En af aktørerne i fortællingen om de strandede overenskomstforhandlinger er Flemming Vinther, der er topforhandler for 180.000 statsansatte.

Tilbage i 2015 skrev han under på en aftale, han i dag fortryder. Aftalen har gjort vejen til lønsitigninger for de offentligt ansatte besværlig.

- Kunne jeg gøre nogle ting om her i livet, er aftalen fra 2015 en af dem, siger Flemming Vinther til Politiken.

Efter at have siddet over for daværende finansminister Bjarne Corydon (S) i timevis, indgik Flemming Vinther i 2015 en hensigtserklæring med den statslige arbejdsgiver.

- Overenskomstforhandlingerne i 2015 var et meget frustrerende forløb, hvor arbejdsgiverne i 11. time kom med den her påstand om et løngab fra 2008, og at vi skylder penge. Det forhandlede vi så om 43 timer i træk, og det endte med den her hensigtserklæring, siger Flemming Vinther til Politiken.

Den tre år gamle erklæring spiller nu en væsentlig rolle i de strandede overenskomstforhandlinger, hvor de offentligt ansattes lønudvikling er et af de store stridspunkter.

Dengang blev parterne enige om at udligne de 1,6 procent højere lønstigninger, de statsligt ansatte havde fået mere end de privatansatte siden 2008.

De statsansattes paraplyorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, har i fællesskab lavet en analyse, og den viser, at de statsansattes løn er steget med omkring 19 procent, mens lønnen i den private sektor er steget med 17 procent.

I december 2017 erklærede innovationsminster Sophie Løhde (V) forud for de indledende overenskomstforhandlinger, at de offentligt ansatte nu ikke skal forvente at få betragtelige lønstigninger. 

Flemming Vinther forklarer til Politiken, at selvom han fortryder, at han i 2015 underskrev aftalen, står han ved, at han satte sit navn på den fælles erklæring. Aftalen tog imidlertid udgangspunkt i lønudviklingen fra 2008, hvor de offentligt ansatte fik pæne lønstigninger, mens de privatansatte som et resultat af finanskrisen måtte nøjes med mindre lønstigninger.

Med et andet årstal som udgangspunkt havde der tegnet sig et andet billede af lønudviklingen, pointerer Flemming Vinther. Tager man 2011 som udgangspunkt, har de privatansatte fået de højeste lønhop. Og går man tilbage til 1996, har de privatansatte og de statsansatte stort set fulgtes ad. Men aftalen med Corydon blev altså at tage udgangspunkt i 2008: 

- Den daværende finansminister ville kun acceptere et enkelt udgangspunkt, og det var 2008, siger Flemming Vinther til Politiken.

De statsansattes topforhandler var bevidst om konsekvensen, hvis han ikke satte sin underskrift på erklæringen:

- Så havde vi kastet landet ud i konflikt, siger til til Politiken

De statsansatte fortsætter overenskomstforhandlingerne i Forligsinstitutionen mandag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.