Inger Støjberg har givet sin version af sagen om de tvangsadskilte unge asylpar - eller 'barnebrudene', som udlændingeministeren foretrækker at kalde dem.
Indtil flere gange og med skiftende forklaringer. Til gengæld mangler vi stadig at høre, hvordan hendes embedsfolk opfattede de samme begivenheder, der i dagene omkring 10. februar sidste år førte frem til udstedelsen af en ulovlig instruks om at adskille alle ægtefolk og samlevende par med mindreårige.
I hovedpersonernes fravær har Politiken spurgt Bo Smith, der gennem godt 40 år har været embedsmand i centraladministrationen og blandt andet tjent som departementschef for netop Inger Støjberg, da hun var beskæftigelsesminister fra 2009 til 2011.
"Når ministeren har sendt sin pressemeddelelse ud, skal man være klar til at forklare og forsvare, på hvilket grundlag beslutningen er truffet: Hvad er vores vurdering af juraen og det relevante faglige grundlag for beslutningen? Dermed kan offentlighed, medier og eksperter forholde sig til grundlaget for den konkrete beslutning. Det er en del af vores demokratiske beslutningsproces", siger han til Politiken torsdag.
Bo Smith kender kun Støjberg-sagen fra mediernes omtale, siger han, og vil derfor ikke tage endelig stilling til, hvad der er op og ned i affæren. Men det ligger dog fast, at hvis embedsmændene i tiden op til 10. februar 2016 advarede Inger Støjberg om, at en undtagelsesfri tvangsadskillelse ville være "klart ulovlig", havde de ikke blot en ret, men en pligt til at sige fra.
I yderste konsekvens skulle departementschefen, Uffe Toudal Pedersen, have bedt Statsministeriet om at gribe ind, men det er uvist, om den øverste embedsmand foretog sig noget aktivt for at bremse beslutningen.
Bo Smith kan ikke vurdere, om nogle særlige forhold gør sig gældende i Støjberg-sagen, eller om det vil være en god ide at fremlægge de centrale dokumenter fra især Justitsministeriet:
"Men generelt tror jeg, at når der er begået fejl - og det er der jo ikke uenighed om i den konkrete sag - så er det klogt så hurtigt som muligt at gøre rede for sagen, erkende og beklage de fejl, man er enig i", siger han til Politiken og fortsætter: "Jo hurtigere man kan rive plastret af desto bedre. Det er ofte i den efterfølgende fase og i forsøgene på at forsvare sig, at ministre kommer i vanskeligheder".
"Men hvis der opstår en situation, hvor en minister har truffet en beslutning efter råd og en faglig vurdering fra embedsmændene - og hvor ministeren er med på, at embedsmændene giver en offentlig forklaring - synes jeg, de skal gøre det. Det er der ikke noget til hinder for, og det ville være godt både for ministrene og kvaliteten i den offentlige, politiske debat", siger han til Politiken.