Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har kaldt dem griske. I et åbent brev fortæller JuraRådgivningen på Vesterbro en noget anden historie om en traumatiseret flygtningefamilie fra Syrien anført af en niårig pige, som ikke længere kunne bo fire voksne og seks børn i en onkels lejlighed. Det skriver Dagbladet Information.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) indledte ugen med at tage skarpt afstand fra "griske flygtninge", som havde fundet "et smart trick" - de lader sig familiesammenføre for derefter at søge at opnå asyl i Danmark, når de allerede er kommet hertil, hvorved kommunen forpligtiges til at skaffe en bolig til familierne.
Det skete i en artikel og en blog på dagbladet BT:
"Når jeg hører om sager, hvor flygtninge kommer hertil med krævementalitet, griskhed og mangel på taknemmelighed, bliver jeg harm."
Hun slog også fast, at "de griske flygtninge skal stoppes".
Anledningen til ministerens harme var et brev fra Tårnby Kommune, hvor én familie havde søgt om asyl efter at være blevet familiesammenført med et barn på ni år.
Men ifølge JuraRådgivningen på Vesterbro, som har været partsrepræsentant i sagen med den niårige og hendes familie, er der tale om alt andet end griskhed. Der er tale om nød. I et åbent brev til Inger Støjberg i Information i dag tager JuraRådgivningen til genmæle:
Den niårige var flygtet fra krigen i Syrien med sin onkel og tante og deres børn, der beskrives som en stærkt traumatiseret familie. Da familien til den niårige opnåede familiesammenføring med sin far, bedstemor og tre søskende, ønskede Tårnby Kommune ikke at hjælpe med en lejlighed.
Derfor havde familien, som var helt uden netværk i Danmark, ikke andre muligheder end at rykke sammen i onklens lejlighed - fire voksne og seks børn under tolv år - skønt den ikke var stor nok. Faktisk varslede boligselskabet en opsigelse af lejemålet, da boligselskabet havde fået nys om, at der boede 10-13 personer i en lejlighed godkendt til maksimalt otte personer.
Det var først efter en stribe henvendelser til kommunen om hjælp - en hjælp, som er kutyme i mange andre kommuner ifølge JuraRådgivningen - at JuraRådgivningen ikke så nogen anden udvej for familien end at søge og opnå asyl, hvorved kommunen ville være forpligtet til at finde en passende bolig til den traumatiserede familie fra Syrien.
Grådighed fra flygtningenes side er der ifølge Asrin Mesbah på ingen måde tale om. I brevet til Støjberg skriver hun:
"I mine øjne er det udtryk for en ubegribelig smålighed og ureflekteret hetz mod en befolkningsgruppe, der har meget ringe muligheder for at svare igen."
Hvis der er nogen, der skal bebrejdes i den sag, er det ikke "griske" flygtninge, men JuraRådgivningen, da det er på deres rådgivning, at familien som sidste udvej søgte og opnåede asyl som konventionsflygtninge, siger formanden.
Jytte Lindgård, formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater kalder det "groft" at så tvivl om familiens motiver:
"Der er ikke tale om, at nogen shopper rundt efter noget her. De kan slet ikke shoppe, for det er ikke dem, der vurderer, om de har krav på asyl. Der er tale om, at flygtninge opfylder de i øvrigt meget skrappe betingelser for asyl. Punktum. Og når man opfylder disse betingelser, har man også ret til en bolig."