Alle christiansborgpolitikere taler om det: Minuttyranniet og meningsløs dokumentation har grebet om sig i det offentlige og stjæler tid, der burde bruges på borgerne.
Socialdemokratiet og Mette Frederiksen lover nu, at det ikke bare skal være snak, men handling, hvis de kommer til magten efter næste valg. De lancerer nu en såkaldt selvstyre-reform.
Det skriver avisen Danmark.
Skoler, børnehaver og sygehuse skal indgå lokale velfærdskontrakter med deres kommune eller region, kontrakterne skal løbe over flere år, så der frit kan flyttes penge på budgetterne fra år til år, og kontrakterne skal blot indeholde to-tre nationale mål og ganske få lokale, individuelle mål. Og som konsekvens af at blive tildelt mere ansvar, skal det være lettere at skille sig af med ledere, der ikke kan leve op til ansvaret. Det er de grundlæggende elementer i den selvstyrereform, som Socialdemokratiet i dag lægger frem i avisen Danmark.
- Det står klart, at offentligt ansatte skal have frihed til at bruge deres faglighed. Når vi startede med at kalde selvstyrereformen for en "fingrene væk-reform", var det rettet mod os på Christiansborg - at vi skal lovgive og styre mindre og lade være med at spænde ben for medarbejderne. Der er for meget bureaukrati, minuttyranni og for meget, som bliver dikteret, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.
Som eksempler på de få mål, som offentlige institutioner, skal leve op til i fremtiden, nævner Mette Frederiksen, at børnehaver og vuggestuer f.eks. kan få et nationalt mål om, at alle, der starter i børnehaveklasse, skal have et sprog og et begrebsapparat, der er alderssvarende.
- Og så kan man have lokale mål om, at alle børn skal være med i madlavningen, dyrke motion, eller hvad man nu synes er vigtigt lokalt.
- Vi giver nogle overordnede ledelsesretninger, men der er kæmpeforskel på at drive en børnehave og et sygehus, og der kan også være stor forskel på de enkelte børnehaver, så man skal kunne vælge forskellige løsninger alle steder. Vi har i for høj grad taget en markedslogik, som har vist sig via New Public Management, og klasket den ned over alle institutioner. Vi bliver nødt til at have en større variation i, hvordan vi griber opgaverne an, siger Mette Frederiksen.
I skriver i udspillet, at der skal "skabes en mere udbredt kultur for, at de få ledere, der ikke lever op til forventningerne, ikke kan fortsætte". Hammeren skal falde hårdere?
- Ja, når vi har stillet en fornuftig økonomi til rådighed, og der er klare mål, og vi så har ledere, der uagtet - at tingene sådan set burde kunne lade sige gøre - alligevel ikke kan levere, så skal de ikke længere være ledere. Ledelse er et privilegium, men hvis man ikke er dygtig nok, er der ingen, der vinder på, at lederen får lov at fortsætte. Det skal selvfølgelig foregå på en ordentlig måde med den tid og de ressourcer, det kræver, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.
Du kalder det et opgør med New Public Management, der i sin tid blev lanceret som et opgør med meningsløst bureaukrati og ineffektivitet. Hvorfor skal vi tro på, at det går i den rigtige retning denne gang?
- Måske fordi det netop handler om retning og ikke at lægge en stor styringsmekanisme ned over den offentlige sektor. Det nye og afgørende er et opgør med troen på one size fits all. Vi har ikke fundet de vises sten, men lægger bare det frem, vi har fundet frem til nu.
Da I sidst sad i regering lancerede I en tillidsreform i 2013 med de samme mål, som du taler om nu. Hvordan gik det med den?
- Jeg tror ikke, det gik godt med den.
Hvordan kan det være?
- Jeg tør ikke at sige, hvorfor vi ikke kom i mål, men det gjorde vi i hvert fald ikke.
Har I opstillet nogle kriterier for, hvordan vi måler dig og om du lykkes med dette, hvis du får muligheden?
- Det er da et meget godt spørgsmål. Hhmm. Vi har ikke opstillet konkrete mål om, at x antal regler skal fjernes. Vi skal selvfølgelig kunne se resultater, men nej, vi har ikke opstillet konkrete mål for os selv. Det tror jeg heller ikke, man kan, når vi lægger op til, at det skal være forskelligt fra kommune til kommune og fra institution til institution. Men mon ikke jeg bliver målt rimeligt meget, hvis jeg bliver statsminister?