At skære i kontanthjælpen er noget, der får folk i arbejde. Det mener en stor del af danskerne.
Dermed er der folkelig opbakning til lavere ydelser til arbejdsløse for at få dem i arbejde.
56 procent svarer nemlig i en ny undersøgelse, at økonomiske incitamenter ved at give en lavere ydelse får kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Blot 33 procent mener det modsatte, mens 11 procent har svaret "ved ikke".
Undersøgelsen er foretaget af Wilke for Avisen.dk på baggrund af 1.023 svar.
Resultaterne viser, at regeringen har danskerne med sig, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.
- Man kan fortolke tallene således, at der er en folkelig opbakning til regeringens filosofi om, at det skal betale sig at arbejde, og at det giver mening at skrue på kontanthjælpsmodtageres ydelser for at få dem i arbejde, siger han.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Avisen.dk har spurgt 1.023 danskere om følgende:
Hvilken betydning mener du, at lavere ydelser har, for at ledige kommer i arbejde?
Jeg mener, at det økonomiske incitament har en betydning: 56 procent
Jeg mener ikke, at det økonomiske incitament har en betydning: 33 procent
Ved ikke: 11 procent
Spørgerunde udført af Wilke for Avisen.dk
UDVID 
Tvivlsom effekt for de fleste
Ifølge Thomas Bredgaard er det ikke den bedste metode at skære i ydelser over en bred kam, hvis man vil have resultater.
- Hvis man skal sige det meget firkantet, så er der belæg for, at det virker for dem, der er tættest på arbejdsmarkedet, de såkaldt jobparate. Når det gælder aktivitetsparate med komplekse problemstillinger, så er billedet til gengæld noget mere mudret, siger han.
Cirka tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere er såkaldt aktivitetsparate og er altså blevet vurderet til at være ude af stand til at arbejde.
især unge med uddannelser under bæltet bliver motiveret af en lavere ydelse.
- Du rammer bredt med et kontanthjælpsloft, så derfor rammer det meget forskelligt. For de jobparate med et alternativ til offentlig forsørgelse kan jeg forestille mig, at det vil fungere positivt med dette lille skub. Det kan være unge mennesker, der måske oven i købet har en uddannelse, siger Thomas Bredgaard.
Thomas Bredgaard efterlyser, at man fokuserer indsatsen, så økonomiske incitamenter rammer grupper, der reelt har mulighed for at tage et arbejde.
- Men hvis du skubber til en, der står rigtig langt fra arbejdsmarkedet og oven i købet har psykiske problemer, så er der en stor risiko for, at du bare skubber den person ud over kanten. Så når vi taler økonomiske incitamenter, er der brug for en nuanceret tilgang i stedet for at søge en one fits all løsning, siger han.
Ikke en ny tanke
Jeppe Wichmann Rasmussen, historiker og inspektør for Danmarks Forsorgsmuseum, der har til huse i den nedlagte Svendborg Fattiggård, påpeger, at man længe har ment, det kan betale sig at presse folk i arbejde.
- Det er en tanke, der ligner den, man havde på fattiggården. Det her sted skal være rædselsfuldt, og vi tager deres rettigheder fra dem, fordi så lærer de, at de er nødt til at bidrage. Mange mente dengang, at fattigdom var et aktivt valg foretaget af dovne og fordrukne individer med ringe moral. Heldigvis tager vi ikke folks rettigheder fra dem mere, men vi skærer i deres kontanthjælp for at give dem et incitament til at tage et arbejde, siger han.
Politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, ser de nye tal som en kedelig tendens.
- Jeg er trist over det, for det tyder på, at fortællingen om, at det ikke kan betale sig at arbejde, og den urigtig fortælling om, at der er en masse danskere, som bare er dovne, er slået igennem, siger hun til Avisen.dk.