Skat advarer jævnligt om, at vi skal tjekke vores årsopgørelse. Og det er ikke pjat. Selv en oplagt fejl kan ikke rettes langt tilbage i tiden, viser en ny dom.
Det skriver Fagbladet 3F.
En kvinde solgte sit hus i 2008, men fortsatte alligevel med at betale ejendomsværdiskat frem til 2014. De nye ejere betalte også ejendomsværdiskat.
Kvinden opdagede fejlen i 2015 og har fået penge retur for årene 2012-2014. Men byretten på Frederiksberg slår nu fast, at Skat kan beholde resten af pengene.
- Hvis den dom får lov at stå ved magt, bliver det næsten umuligt at få genoptaget, hvor meget man skal betale i skat for et tidligere år. Det er derfor vigtigt, at man tjekker sin årsopgørelse grundigt, når den kommer, siger advokat Martin K. Jensen, der har ført sagen for kvinden.
- Vi skal ikke bare nøjes med at se på hovedtallene på side et. Vi skal også ned i den specificerede skatteberegning og de øvrige oplysninger, der fremgår af årsopgørelsen.
Hvis skatteydere opdager en fejl, kan de almindeligvis få rettet skatten tre år tilbage i tiden. Det er det, Skat har accepteret i kvindens sag.
Men der kan under "særlige omstændigheder" også rettes længere tilbage i tiden. Det vil retten bare ikke give lov til i den aktuelle sag.
- Der kom i fjor en dom fra Højesteret, som også sagde nej til at ændre skat længere tilbage i tiden. Domstolene har indtil videre anlagt en meget stram praksis, siger advokat Martin K. Jensen fra firmaet Advitax i København til Fagbladet 3F.
Alle er enige om, at det var forkert, at kvinden betalte skat af det solgte hus. Hun og hendes advokat mener det er en fejl, når Skat i en periode på syv år har opkrævet ejendomsværdiskat hos både køber og sælger for den samme ejendom. De mener derfor, at der foreligger særlige omstændigheder og dermed adgang til ekstraordinær genoptagelse.
Men den køber retten ikke. Den forkerte skat stod tydeligt på kvindens årsopgørelse.
- Det var kvindens ansvar at kontrollere årsopgørelsen, fastslår retten.
Kvinden har anket dommen til Østre Landsret. Hvis hun heller ikke får medhold her, kan der være brug for en lovændring, mener Martin K. Jensen.
- Politikerne har indført en kattelem i reglerne, så folk kan få rettet længere tilbage i ekstraordinære situationer. Det var der jo ingen grund til, hvis den nærmest ikke kan bruges. Hvis politikerne ønsker, at der skal være en kattelem, så må loven ændres, siger Martin K. Jensen.