Det er forskning udført af en forsker fra Aarhus Universitet, der gør hele plottet for Dan Brown-thrilleren Engle og Dæmoner muligt.
I filmen, der har premiere onsdag, stjæler en gruppe terrorister nemlig ét gram antistof fra forskningscenteret Cern - og truer med at bruge stoffet til at sprænge Vatikanet i luften. Tom Hanks - i filmen Robert Langdon - får til opgave at finde antistoffet, der skam findes i virkeligheden.
Og det er en lektor ved navn Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet, der har fundet ud af, hvordan man skaber det. Jeffrey Hangst understreger dog, at Engle og Dæmoner's plot med at bruge antistof som våben slet ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.
"Problemet er, at antistof skal dannes, og det tager meget lang tid. Det er slet ikke realistisk, at man kan danne så meget antistof, at det kan blive til et våben. Det ville tage omkring 10 milliarder år for os at danne så meget," siger han til Nyhedsbureuaet Newspaq.
Antistof er en modsætning til almindeligt stof - en slags spejl af de partikler, som vi kender i universet i dag. Når stof og antistof blandes udløser det en meget voldsom atomeksplosion - og det er den eksplosion, som i filmen skal bruges til at lægge Vatikanet øde.
Jeffrey Hangst har dog intet imod, at hans forskning bliver udråbt til at være farlig i en stor Hollywood-film.
"Det har været meget sjovt, at vores forskning er centrum for så stor interesse. Men det er kun godt, hvis unge mennesker bliver interesseret for fysik på grund af det her. Personligt har det også været sjovt, fordi stjernerne har besøgt os her på Cern," siger han. Udover sit job i Århus er Jeffrey Hangst leder for et 40 mand stort forskerteam på Cern.
Forskningen mangler dog ikke opmærksomhed i forvejen. Da det for et par år siden lykkedes for Jeffrey Hangst's team at skabe et anti-atom fandt nyheden vej til avisforsider verden over.
Og det er ikke uden grund, forklarer han. For selvom antistof ikke kan bruges i våbenproduktionen, så er der stadig et stort potentiale i forskningen. Faktisk er håbet, at forskningen kan afsløre et af de helt store spørgsmål indenfor fysikken - nemlig forholdet mellem tid og rum.
"Ved at sammenligne stof og antistof kan vi forhåbentlig finde ud af, hvordan universet er bygget op, og hvordan alting virker sammen. Samtidig vil vi gerne finde svaret på, hvorfor der ikke findes antistof i vores univers - det burde der være. Billedligt talt, så har naturen på et tidspunkt valgt at dreje til højre i stedet for venstre, og dermed bygge sig af almindeligt stof - men vi aner ikke hvorfor," siger han.