Overraskende havde Ove Pedersen på sit holds vegne ikke påtaget sig rollen som underdog inden aftenens pokal-deja-vu mod lillebror fra Randers. Trods det faktum, at Randers FC det seneste år både sportsligt og økonomisk har overhalet den gamle jyske fodboldstormagt.

Og i begyndelsen af første halvleg var det også svært for de 6.603 tilskuere at se, at der er ligaforskel på de to hold. Randers FC var lidt hurtigere på bolden og kombinationerne, men det kompenserede det unge AGF-hold for ved at præstere lige præcis det, som holdet ellers har gjort til deres svageste led; vilje og fight.

Djiby Fall en evig trussel

I 22. minut burde Randers FC dog have bragt sig foran. En flot spilning til Da Silva på højrefløjen blev omsat til en flad bold ind i feltet, hvor en helt fri Carsten Fredgaard burde have tyret ¿de blå heste¿ foran.

Og som halvlegen skred frem, kom Djiby Fall nærmere og nærmere et mål. Men Lars Olsens tropper måtte nøjes med lige ved og næsten de første 45 minutter, og holdene gik til pause uden scoring

Skud i plæneklipperen

»Jeg er hvid, indtil jeg dør,« sang tribune C igen og igen, og det samme er Stig Tøfting.

Der er ingen tvivl om, at selv om ¿plæneklipperen¿ efterhånden ikke flytter sig meget hurtigere end en plomberet knallert, så har han stadig masser af skud og fodboldmæssige kvaliteter, som kunne gøre en forskel for AGF, den klub hvor han så gerne vil slutte sin karriere. Bolderobringer en masse og masser af fine indlæg og tværpasninger var med til at give Randers kampens overtag. Men selv ikke her et år efter hans julebrandert er der eftergivenhed at spore i AGF?s ledelse. Lars Windfeld slog efter kampen en gang for alle det sidste søm i drømmen om ¿Plæneklipperens¿ tilbagekomst, da han endnu en gang gentog, at Stig Tøfting ikke skal spille i AGF.

Fall satte Randers i gang

Tredje gang var målets gang for Djiby Fall. Fire minutter inde i anden halvleg sendte Tøfting det syvende Randers-hjørnespark ind i panden på det funklende angrebstalent. Det bløde hovedstød sejlede roligt, men sikkert forbi Morten Hyldgaard, som i den situation så mere end forskyldt ud.

Men AGF lagde sig ikke frivilligt ned. Hvad de ikke havde i evner, havde de i indstilling, og 60 minutter inde var Jens Gjesing, efter sublimt opspil af Fredrik Krabbe og Peter Foldgast, tæt på at få Århus ind i pokalvarmen igen.

Og igen få minutter senere rejste publikum sig, da Foldgast forgæves forsøgte sig med et fladt spark.

AGF kom igen, men tabte

AGF holdt fast og udviskede langsomt, men sikkert, den niveauforskel, der ellers burde være en selvfølge.

Forløsningens brøl gjaldede ud over tribunerne, da Jesper Sørensen efter endnu et godt opspil i højre side modtog bolden lidt uden for feltet og sikkert sparkede bolden ned i venstre målhjørne. Udligningen var en kendsgerning.

Men lige lidt hjalp det. I sidste minut kom Randers FC frem på en kontra. Rasmus Hansen opsnappede en svag parering af Morten Hyldgaard og bragte dermed Randers nærmere en gentagelse af sidste års pokaltriumf.

Og »de hvide«?

Ja, de kan nu koncentrere sig om årets væsentligste opgave, oprykning.