To personer er alvorligt kvæstede efter en trafikulykke på Frederikssundsvej i Frederikssud onsdag aften. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Det drejer sig om føreren af en motorcykel og en person, der sad på motorcyklen som passager.
- Under en overhaling, så rammer motorcyklen en mejetærsker. Der går ild i motorcyklen og en af personerne, fortæller politiets vagtchef, Michael Gaml, til Ritzau.
Politiet har afspærret strækningen, hvor de to tilskadekomne bliver behandlet ved ulykkesstedet.
- De er lagt i koma og vil blive forsøgt transporteret væk derfra. De er alvorligt kvæstede, fortæller Michael Gaml.
/ritzau/