To mænd blev tirsdag anholdt af Nordjyllands Politi. De to er midtænkt for at have forbindelse til knivdrabet på en 21-årig århusianer i Jomfru Ane Gade i lørdags.
- Der er anholdt to. Hvor meget de har med sagen at gøre, kan jeg ikke sige, lyde det fra vicepolitikommisær hos Nordjyllands politi Henrik Nielsen.
Politiet ville tirsdag ikke fortælle mere om, hvem de anholdte er, og hvad de har gjort.
Ifølge Ekstrabladet.dk har de to anholdte været eftersøgt af politiet. De har muligvis tilknytning til Bandidos.
En 21-årig mand fra Århus blev dræbt under et større slagsmål. Seks andre blev såret. Flere af slagsbrødrene havde tidligere på aftenen deltaget i en fest arrangeret af Bandidos.