Da Ruslands daværende præsident, Boris Jeltsin, i 1997 underskrev en sikkerheds- og samarbejdsaftale med Nato, steg forventningen om fredeligt naboskab i mange vestlige hovedstæder. Nu havde både Nato og Rusland fastslået, at de efter den kolde krig ikke længere så hinanden som modstandere, men tværtimod ville samarbejde om fred.

Med konflikten i Ukraine er der på få måneder sat spørgsmålstegn ved, om aftalen - som på engelsk hedder "Nato-Russia Founding Act" - overhovedet er gyldig mere. Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har forholdet til Rusland ændret sig radikalt:

- Partnerskabet med Rusland er brudt sammen. Rusland er desværre ikke en partner nu. Det håber vi, at Rusland kan blive igen, men Rusland er i dag blevet en strategisk udfordring for Europa og for Nato, siger Helle Thorning-Schmidt i et interview med Ritzau forud for Nato-topmødet i Wales torsdag og fredag.

Den danske statsminister kalder konflikten i Ukraine for "den værste nye sikkerhedssituation siden den kolde krig". Danmark lægger lige som de øvrige Nato-lande op til, at Nato nu skal øge sit militære beredskab i Polen og de baltiske lande. Dermed er Nato-landene selv med til at udfordre samarbejdsaftalen med Rusland:

- Vi kommer naturligvis ikke til at bryde den aftale, vi har med Rusland helt tilbage fra 1997, men vi kommer til at gå lige til grænsen, siger Helle Thorning-Schmidt.

Danmark vil konkret udsende et kompagni på 250 til 300 mand til Polen og de baltiske lande. De danske soldater skal dog kun udsendes på rotationsbasis i perioder på op til 90 dage. Det sidste er afgørende i forhold til Nato-Russia Founding Act, som blandt andet fastslår, at Nato-landene skal undlade permanent udstationering af store mængder kamptropper.

- Der er stor forskel på, om de danske soldater er der permanent, eller om man roterer. Det er en del af det, at vi går til grænsen med, siger Helle Thorning-Schmidt.

Giver det overhovedet mening at fastholde Nato-Russia Founding Act i den nuværende situation?

- Ja, det synes jeg, det gør. Det er det fundament, vi har. Vi konstaterer, at Rusland har brudt aftalen. Det skal vi møde med principfasthed i forhold til den aftale, vi har indgået. Vi skal overholde aftalen, men vi skal også gå lige til grænsen og vise Nato-medlemslandene, at de kan regne med os.

Er Nato ikke med til at optrappe konflikten med Rusland ved løbende at optage nye medlemslande i Østeuropa og nu sende soldater tættere på den russiske grænse?

- Det er en helt forkert måde at se det på, siger Thorning og tilføjer:

- Vi er optaget af frihed for de enkelte lande til selv at vælge deres partnere i forhold til handel og sikkerhed. Det kan ikke være sådan, at andre lande skal bestemme, hvilke alliancer man skal være en del af, eller hvilke økonomiske samarbejdspartnere man skal have. Det valg bør kunne foregå fredeligt, og det udelukker ikke et godt naboskab med Rusland.