Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og forsvarsminister Nick Hækkerup (S) holder ryggene ranke, når de søndag aften sætter sig til bordet ved Nato-topmødet i Chicago.
- Jeg kan jo konstatere med glæde, at Natos generalsekretær så entydigt har været ude og kvittere i forhold til de nye beslutninger, den danske regering har truffet, siger Thorning på et pressemøde forud for topmødets officielle åbning senere på dagen.
Statsministeren bekræfter regeringens løfte om at forpligte sig til en tredobling af det beløb, Danmark vil give til give til finansieringen af de afghanske sikkerhedsstyrker, når den Nato-ledede Isaf-kampoperation slutter med udgangen af 2014.
Danmark lover nu at give 100 millioner kroner om året i tre år fra 2015 til 2017.
Regeringen står sammen med Storbritannien og USA i spidsen for forsøget på at sikre tilsagn om de i alt mindst 1,3 milliarder dollar (knap 7,6 milliarder kroner), der skal findes ud over Afghanistans eget bidrag på tre milliarder og USA's garanti for over 13 milliarder.
Og det går godt med at samle tilsagn.
- Vi nærmer os en milliard (dollar - svarende til 5,8 mia. kr., red.), siger udenrigsminister Villy Søvndal uden at ville dele løfterne op på lande.
Nato-topmødet ventes at tegne konturerne af Natos engagement i Afghanistan efter Isaf. Men Danmark vil ikke have bevæbnede soldater i landet efter 2014.
Også selv om der formentlig fortsat vil være ubevæbnede danskere, der træner afghanske soldater, og selv om den britiske regering lørdag luftede muligheden af at bevare "et mindre antal" bevæbnede soldater i landet for at bekæmpe terrorister.
- Det er bestemt ikke tanken, at vi skal blive i Afghanistan med kamptropper efter 2014, siger statsministeren og henviser til, at afviklingen af det danske bidrag på i øjeblikket omkring 650 soldater vil fremgå af den nye Helmandplan, der skal forhandles i år.