For præcis et år siden – den 3. juni 2014 – kæmpede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, sig gennem det, der lignede en politisk dødskamp. En række problematiske bilagssager havde hobet sig op omkring ham, og derfor stod han til at blive vippet af pinden som Venstres formand.
Lars Løkke Rasmussen beholdt dog posten, men de mange sager er formentlig årsag til, at de fleste danskere alligevel foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister.
Det vurderer lektor i statskundskab på SDU Christian Elmelund-Præstekær.
- Der er ingen tvivl om, at disse sager virker meget dårligt på ratingen af ham som person. Havde der været tale om en enlig svale, havde hans popularitet formentlig rettet sig. Men det, at der har været flere sager og af flere omgange, spiller uden tvivl ind i forhold til, hvordan han bliver opfattet, siger han til Avisen.dk.
Ikke et brand
Og det er ikke kun for Lars Løkke Rasmussens person og troværdighed, at de mange sager har betydning. Det har de også på måden, Venstre nu fører valgkamp på.
- Det er klart, at Venstre skal føre valgkamp på partiets image og politik frem for på deres leder. Da Anders Fogh Rasmussen var formand for partiet, så vi det modsatte. Her kunne man godt have store plakater af ham med stort set ingen tekst, fordi han var et brand med et stærkt image i sig selv. Nu stemmer venstrevælgerne formentlig mest af alt på partiet, fordi de er enige med politikken, og ikke fordi de synes, det har en fremragende leder, lyder det fra Christian Elmelund-Præstekær.
Selvom det kan være svært at bruge de mange sager, der inkluderer rejser på skatteydernes regning, positivt, så mener Christian Elmelund-Præstekær, at Lars Løkke Rasmussen gør det eneste, han kan.
- Han bruger sagerne til at fremhæve, at han ikke er fejlfri, og at han er et menneske som alle andre. Om det virker, vil tiden vise, men umiddelbart kan jeg ikke se, at han kunne agere anderledes, siger han til Avisen.dk.
Anden form for valgkamp
Det er dog ikke kun Lars Løkke Rasmussen, der har oplevet at få sit privatliv gennemrullet i mediemøllen. Med titlen som statsminister – først i SRSF - og derefter i SR-regeringen – er Helle Thorning-Schmidt dog mest af alt blevet kritiseret for en række politiske sager, ligesom hun har måttet lægge ører til kraftige beskyldninger om løftebrud.
Lærer-lockouten og salget af Dong-aktierne er blot et par eksempler på dette. Men ifølge Christian Elmelund-Præstekær har de ikke helt samme betydning for Helle Thorning-Schmidt som person.
- Selvfølgelig er det aldrig godt at have ting, som ikke kører. Men det er nok svært at finde en statsminister, som ikke har haft sådanne sager, siger han.
Derfor føres der i denne lejr også valgkamp på en helt anden måde.
- Her gør man langt mere for at brande hende som person og som formand for partiet, siger Christian Elmelund-Præstekær og pointerer, at de mange møgsager formentlig også får størst betydning for Lars Løkke Rasmussen og Venstre.
- Venstre står trods alt dårligere end tidligere i meningsmålingerne, så noget tyder på, at vælgerne har det med i deres overvejelser, siger han.
LØKKES MØGSAGER
2013: GGGI-sagen
I efteråret 2013 afslører Ekstra Bladet, at Lars Løkke Rasmussen som formand for den grønne organisation Global Green Growth Institute (GGGI) har brugt over en million kroner på luksushoteller og flyrejser på første klasse. Det viser sig også, at han har fået betalt en tur til Rio de Janeiro med sin datter. Dette kalder han efterfølgende for en ”misforståelse”, og ifølge Venstre er pengene for denne rejse blevet betalt tilbage.
2014: Eksklusivt tøj
I foråret 2014 kommer Ekstra Bladet igen med nye afsløringer omkring Lars Løkke Rasmussens dyre vaner. Afsløringerne viser, at Venstre – og dermed skatteyderne – i en periode mellem december 2010 og frem til september 2011 har finansieret habitter, sko og andet eksklusivt tøj til venstreformanden for i alt 152.000 kroner. Senere slår Lars Løkke Rasmussen fast, at han har betalt skat af det tøj, som ikke kun er blevet brugt i forbindelse med arbejde for Venstre, men også privat.
2014: Familierejse betalt af Venstre
Kort efter tøj-sagen bliver oprullet i medierne, kommer det også frem, at Venstres partikasse har finansieret en ferie til Mallorca for Lars Løkke Rasmussens kone og yngste søn. Flybilletterne, som Venstre finansierer, koster over 11.000 kroner.
2014: Røg på værelset
Mens sagerne om de mange og ofte mangelfulde bilag ruller, afsløres det samtidig, at Venstres partikasse flere gange har betalt for rengøring af hotelværelser til ikke-rygere, fordi Lars Løkke Rasmussen har røget der.
HELLES MØGSAGER
2010: Skattesagen
Skattesagen mod Helle Thorning-Schmidt begynder at rulle allerede før valget i 2010, da BT skriver, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, der bor og arbejder i Schweiz, ikke betaler skat i Danmark, selvom han ofte er hjemme hos sin familie. Senere på året afgør Skat, at han ikke er skattepligtig i Danmark. Helle Thorning-Schmidt vælger at lægge et kort uddrag af kendelsen frem, men sagen ruller på ny, da BT i valgkampen afslører den del af afgørelsen, som har været holdt hemmelig. Heri står der, at Helle Thorning-Schmidt uretmæssigt har fået dobbelt fradrag gennem en længere årrække, men at sagen er forældet. Spørgsmålet om, hvem der har lækket afgørelsen til avisen munder i sidste ende ud i nedsættelsen af en kommission, som gransker sagen. Under hele forløbet kommer det også frem, at Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks revisor Frode Holm har udtalt, at Stephen Kinnock er biseksuel.
2011: Løftebrud
Under valgkampen i 2011 lovede Socialdemokraterne og SF blandt andet en hjælpepakke til boligkøberne, at der ikke skulle pilles ved efterlønnen, og at millionærerne skulle betale mere i skat. Men ingen af de løfter fandt vej til regeringsgrundlaget. I stedet erkendte man, at den på lange stræk har overtaget VK-regeringens økonomiske politik.
2013-14: Diverse møgsager i regeringen
Helle Thorning-Schmidt var blandt andet i et timelangt samråd om retsudvalgets omdiskuterede tur til Christiania, socialminister Annette Vilhelmsen (SF) gav en milliongave til Lisbeth Zornig Andersen og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) bøvlede med økonomisk rod om solcelleloven.
2014: Salget af DONG-aktierne
Salget af dele af det danske energiselskab DONG Energy til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs mødte massiv kritik fra regeringens bagland. Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister, borgmestre, andre tidligere ministre og medlemmer af folketingsgruppen samt Europa-Parlamentet klagede sig over salget, som også var med til at sende SF ud af regeringen.